Havnebyen Gdynia på UNESCO kulturarvsliste

Gdynia 100 år gavl
Havnebyen Gdynia er mandag kommet på UNESCO kulturarvsliste. Udnævnelsen falder sammen med byen der i år kan fejre 100-års jubilæum. Danske entreprenører har bygget byens havn. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

GDYNIA: Centrum af Gdynia er kommet på UNESCO kulturarvsliste. Hæderen falder sammen med byens 100-års jubilæum.


Polens havneby Gdynia er kommet på UNESCO kulturarvsliste – eller rettere bymidten. Det blev besluttet mandag på Verdensarvskomitéens 48. møde i Busan, Sydkorea. Det er Polens 18. navn på UNESCO-listen. I alt er der 1.273 byer på listen.

(Fortsættes under)

Polen fejrer 100-års jubilæum for havnebyen Gdynia

Gdynia er til både de mindste og største søfolk

Polsk by med dansk hjælp

Da Første Verdenskrig var slut og Polen genopstod som land igen efter 123 år uden at være på verdenskortet, fik Polen ikke adgang til Østersøen via Danzig/Gdansk, da den var international zone – en FN-zone ville vi kalde det i dag. Før 1918 var de polske områder indtaget af Rusland, Preussen og Østrig-Ungarn.

(Fortsættes under)

Gdansk er udnævnt til UNESCO Litteratur by

Adgang til Østersøen

Gdynia var polakkernes eneste mulighed for adgang til Østersøen, dengang var det en lille fiskerlandsby. Men med danske entreprenører op gennem 1920’erne blev byens havn bygget – og fundamentet for byen blev lagt. Den 1. februar 1926 blev Gdynia en officiel polsk by. Derfor markeres 100 året allerede i den populære havneby. I dag er byen en enestående og spændende by, som også UNESCO nu har fået øje på. I begrundelsen hedder det:

(Fortsættes under)

Bøf og bearnaise med pommes på Michelin restaurant

– Gdynias modernistiske bymidte ligger på Østersøkysten og omfatter de to vigtigste øst-vestlige og nord-sydlige gader med planlagte blokke fra mellemkrigstiden og størstedelen af ​​bymidtens bevarede bygninger fra den periode, som afspejler den storstilede anvendelse af modernistiske ideer i arkitektonisk design. Resultatet er en urban organisme, der udnytter en byggestensbaseret planlægningstilgang til at udvikle et karakteristisk, kompakt kompleks af modernistisk arkitektur med robuste individuelle arkitektoniske udtryk. Bymidten med sine bygninger, villaer på Kamienna Góra-bakken og andre boligbygninger fra denne periode illustrerer et kritisk brud med historicismen i udviklingen af ​​at forvandle landsbyen Gdynia til en ny, vigtig havneport i den første polske republik mellem Første og Anden Verdenskrig.

Polsk glæde

Polens kulturminister har kommenteret UNESCO-hæderen på X-twitter:

– Dette er en ære for en by, der ikke så sig tilbage, men i stedet modigt så fremad – en by bygget på drømme, mod og en tro på, at Polen er i stand til at skabe ekstraordinære ting, skriver kulturminister Marta Cienkowska.

LINK: UNESCO om Gdynia

UNESCOs Verdensarvskomité består af repræsentanter fra 21 lande. Blandt andre steder, der for nylig også er blevet føjet til UNESCOs verdensarvsliste, omfatter strandene i Normandiet, hvor D-dagens landgang fandt sted, en by på Vestbredden i Palæstina og klitter på danske øer.

UNESCO-udnævnelserne fortsætter for i år til og med onsdag. Se hele listen herunder:

LINK: UNESCO verdensarv

Polen topper UNESCO-liste med kulturarv