Historisk forsoning mellem Tyskland og Polen

Historisk forsoning mellem Tyskland og Polen mandag i Berlin. Delegationer med de to landes regeringsrepræsentanter og regeringscheferne Donald Tusk og Friedrich Merz. Foto: KPRM.

BERLIN: Der var tale om en historisk forsoning mellem Tyskland og Polen, da de to landes regeringschefer mødtes mandag.


Der vurderes at være tale om en historisk forsoning mellem Tyskland, da Polens statsminister Donald Tusk mandag besøgte den tyske kansler Friedrich Merz i Berlin. I møderne deltog flere ministre og andre repræsentanter for de to lande.

Historisk forsoning

På et pressemøde efter mødet mellem de to regeringsledere, sagde den tyske kansler ifølge det polske nyhedsbureau PAP:

– Vi blev enige om tre prioriteter. Den første er sikkerhed og forsvar. Det er klart, at vi uddyber og systematiserer vores samarbejde (…). Vi udvider vores samarbejde, når det gælder detektering og neutralisering af droner, vores landstyrker vil samarbejde tættere – blandt andet gennem intensiverede fælles øvelser. Derudover har vi instrueret vores ministre i at udarbejde en aftale om forsvarspolitik, sagde Merz.

(Fortsættes under)

Rusland skriver historien om Polens deling om

Den anden prioritet: Netværk og infrastruktur

– Vi fortsætter med at modernisere grænseoverskridende jernbanelinjer. (…) Ved udgangen af 2025 vil vi have forbedret vores vejinfrastruktur ved grænseovergangen i Frankfurt (Oder). Vi blev også enige om, at transportministrene i fællesskab skal udvikle en plan for modernisering af broer, motorveje og jernbaner samt udarbejde en aftale om udvidelse af grænseoverskridende transport og kommunikation, sagde Merz.

Historie og værdier

Den tredje prioritet var erindring og minder, med tanke på Anden Verdenskrig.

– Vi kan ikke og ønsker ikke at undgå fortiden, vi må bevare hukommelsen, inklusive denne smertefulde erindring. (…) I dag giver vi et incitament til oprettelsen af et permanent monument for polske borgere, ofre for Anden Verdenskrig og nazisternes tyranni 1939-45. Det vil snart sat i gang på den tyske side, sagde Merz.

Han sagde også, at Tyskland vil fremskynde tilbageleveringen af polske kulturgenstande.

– Vi har netop doneret 73 historiske pergamentmanuskripter og et fragment fra en skulptur, sagde den tyske kansler.

– Efter afslutningen af Anden Verdenskrig og de tyske grusomheder mod den polske nation forbliver dette historiens vigtigste konklusion: Tyskland står urokkeligt på polsk side, især i disse tider, hvor Europas sammenhold udsættes for et så stort pres, sagde Merz.

(Fortsættes under)

Nye tider i forholdet mellem Polen og Tyskland

Tusk i historisk forsoning mellem Polen og Tyskland

Polens statsminister Donald Tusk sagde på samme pressekonference:

– Jeg er meget tilfreds med, at vi i nøglespørgsmål i dag – såsom sikkerhed, investeringer i infrastruktur, vores fælles arbejde for at støtte Ukraine – går hånd i hånd, sagde Tusk under konferencen.

– I dag har vi en erklæring på bordet, som bekræfter de mellemstatslige samtaler. I den erklæring taler Polen og Tyskland med én stemme om behovet for at gøre Polen, Tyskland og hele Europa hundrede procent uafhængige af Ruslands energiforsyninger.

– Jeg behøver ikke overbevise nogen her i Berlin om, at det for nogle år siden ville have været utænkeligt, sagde statsminister Donald Tusk i Berlin mandag.

Polen indfører grænsekontrol mod Tyskland og Litauen

Støt frie medier – støt polennu.dk. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.