
NEW YORK: Viceudenrigsminister Marcin Bosacki fik historisk opbakning til Polen fra FN og NATO. Beviser for droneangreb præsenteret.
Der var historisk opbakning til Polen fra FN og NATO, efter at den polske viceudenrigsminister Marcin Bosacki holdt en klar og stærk tale i FN: Polens territoriale integritet blev bevidst krænket, og det var ikke en fejltagelse, var konklusionen.
– Vi gjorde det. Vi krævede, at vi erklærede at luftrummet over Polen, mit land, er en suveræn stat, der bevidst er blevet krænket af Rusland, sagde Bosacki.

Rusland lyver om droner
Bosacki henviste også til russiske udtalelser om, at dronerne ikke tilhørte Rusland, eller at de var der som følge af en funktionsfejl. Samtidig viste han billeder af resterne af maskiner med russiske skilte og beskyldte Moskva for at lyve.
– Vi i regionen husker lignende retorik fra russiske diplomater, da Rusland, dengang Sovjet, angreb Tjekkoslovakiet i 1968, Ungarn i 1956 eller Polen sammen med Nazityskland i september 1939, sagde den polske viceudenrigsminister.
(Fortsættes under)
Opbakning til Polen fra FN og NATO
Ruslands FN-ambassadør fastholdt, at dronerne var ukrainske og ikke russiske, men det kunne Polens repræsentant modbevise. Polen har indkaldt til mødet, og det er første gang nogensinde at polakkerne bruger artikel 4, og krævede FN sikkerhedsrådet indkaldt.
Klar tale fra USA i FN
– De nuværende handlinger, kombineret med den forsætlige eller utilsigtede krænkelse af en amerikansk allieredes luftrum, demonstrerer en grov tilsidesættelse af USA’s bestræbelser på at afslutte denne konflikt i god tro, sagde den amerikanske repræsentant Shea.
Der var opbakning fra alle EU og NATO-lande, også Ungarn var med i fordømmelsen af Rusland. Kina og flere afrikanske lande var enige i kritikken, men opfordrede til ikke at øge konflikten. Også USA var med i fordømmelsen, og understregede at man ville beskytte enhver tomme af NATO-luftrummet.
Før mødet i FN-sikkerhedsråd, holdt NATO-generalsekretær og den øverste amerikanske NATO-general et fælles pressemøde, hvor der blev meddelt omgående opbakning til Polen.
En lang række NATO har tilbudt ekstra ressourcer til Polen og til beskyttelsen af det polske luftrum. Herunder Danmark.

