Historisk stigning i antallet af konkurser under pandemi

Flere konkurser i Polen
I december var der et historisk højt antal konkurser i Polen. Eksperter mener, at det kun er toppen af isbjerget. Arkivfoto.

WARSZAWA: I december var der en historisk stigning i antallet af konkurser i Polen. 182 virksomheder gik konkurs – det højeste antal i et årti.


Corona-krisen har haft synlige konsekvenser for mange polske virksomheder. I 2020 gik 32 procent flere virksomheder konkurs, end året før. Trods prognoser om øget vækst i de kommende måneder, forventes der endnu flere konkurser i nær fremtid.

182 konkurser i en måned

Der er selskabet Euler Hermes (EH) der på baggrund af oplysninger i Monitor Sądowy og Monitor Gospodarczych har fundet antallet af konkurser. I december alene var der 182 polske virksomheder der måtte dreje nøglen.

Stigning i antallet af konkurser i oktober sidste år var på 26 procent i forhold til året før, mens antallet af konkurser i december steg 120 procent i forhold til året før.

LÆS OGSÅ: Flere konkurser i polske virksomheder

Flere konkurser på vej

EH-eksperter siger, at insolvensstatistikker er baseret på de officielle kilder, men at det kun udgør ”toppen af isbjerget”. Mange virksomheder er bare lukket, uden at der har været tale om en konkursbehandling. Og mange kører videre uden at lukke med stor risiko for leverandørerne. Eksperterne siger, at situationen kan medføre en slags ”virus” til leverandørerne, der ikke modtager deres tilgodehavender.

EH-eksperterne siger også, at alle i Polen er ramt af krisen, men at især turist- og transportbranchen i det nordvestlige Polen er meget hårdt ramt. De forudser, at der vil komme mange konkurser indenfor det område i den kommende tid, skriver rp.pl.

EKSTERNT LINK: Konkurser og nye virksomheder (polsk)

Mere erhvervsnyt fra Polen? Vi har ikke bygget en betalingsmur omkring polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, kan du gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.

LÆS OGSÅ: Danfoss flytter mere produktion til Polen