Hjemmelavede julekrybber udstilles i Krakow

Jule_krybber_i_Krakow_i_Polen

De traditionelle julekrybber fra Krakow laves af aluminiumsfolie, karton og papir og minder om Krakows specielle arkitektur. Foto: M. Cieszewski.


KRAKOW: 187 hjemmelavede julekrybber blev indleveret til årets julekrybbe-konkurrence på Krakows historiske museum.


Traditionen tro mødtes de kreative børn, unge og voksne på torvet i Krakow den første torsdag i december, hvor de præsenterede deres julekrybber under statuen af Adam Mickiewicz.

Det er 73. gang i år, at Krakows historiske museum udstiller indbyggernes hjemmelavede julekrybber og premierer den flotteste.

Flest fra børn og unge

Børn og unge stod i år for lange størstedelen af de 187 julekrybber, som blev indleveret til museet.

De traditionelle julekrybber er specielle for byen Krakow i det sydlige Polen. De er lavet af aluminiumsfolie, karton og papir, og de er bygget i flere etager og minder om Krakows specielle arkitektur.

Mange store krybber

I år blev der indleveret usædvanligt mange store julekrybber, fortæller Malgorzata Niechaj fra Krakows Historiske Museum til det polske nyhedsbureau PAP.

11 julekrybber deltager i konkurrencen i kategorien for julekrybber over 120 cm, og flere af dem er over to meter høje.

Kan ses fem til februar

Søndag premieres årets flotteste julekrybbe, men alle de hjemmelavede krybber kan ses på Krakows historiske museum frem til den 28. februar.