Syv højesteretsdommere har besluttet, at EU-domstolen skal tage stilling til om ny lov om højesteret overholder lovgivningen i EU og i den polske forfatning. Imens fortsætter demonstrationer omkring højesteret og Sejmen. Arkivfoto.
WARSZAWA: Højesteret har sat ny lov om højesteretsdommerne ud af kraft. Retten skal ifølge forfatningen sikre, at nye love er i overensstemmelse med EU-love og den polske forfatning. Sagen er nu sendt til EU domstolen.
Trods nye love der formelt trådte i kraft i juli omkring højesteret, så har syv af dommerne i højesteret nu besluttet, at loven skal sendes til høring ved EU-domstolen. Dette formelle skridt blokere nu for at lovene kan implementeres, indtil EU-domstolen har vurderet sagen. Ifølge forfatningen skal højesteret sikre, at ny love er i overensstemmelse med forfatningen og EU-lovgivningen.
Det er vores pligt
– Højesteret er forpligtet til at undersøge sagen, når der er tvivl om lovgivningen, siger Michal Laskowski, der er talsmand Højesteret.
– Vi har ikke til hensigt at forsinke lovens implementering, vi stiller spørgsmål til det højeste organ i det europæiske retssystem. Vi ved, at der er forskellige holdninger til lovgivningen, og det er netop til den slags formål at en uafhængig retsinstans nu skal afgøre spørgsmålet, sagde talsmanden torsdag.
Præsidenten og samtlige polske retsinstanser bør nu stoppe op, og vente til EU domstolen har talt, mener højesteret.
Usikkert hvad der skal ske
– Jeg ved ikke, hvad de vil gøre, men i henhold til forfatningen skal de overholde gældende lov, og følge afgørelserne fra højesteret. Højesteret har i denne sag ikke truffet nogen beslutning om dommerne skal blive eller om udnævnelserne er forfatningsstridige. Højesteret har derfor valgt at spørge et uafhængigt organ, nemlig den højeste retslige myndighed i Europa, som ikke er part i tvisten, og hvor der ikke er nogen personlige interesser, siger Laskowski.
EU har rejst massiv kritik af de polske reformer indenfor retsvæsenet, og fællesskabet har iværksat den såkaldte artikel 7 sag mod Polen, som er en straf til lande der ikke overholde de demokratiske værdier, der er defineret i EU-samarbejdet.