Hver anden polak støtter dommerne

eu_domstolens_dommere
EU-Domstolen fastholder at Polen skal nedlægge det særlige disciplinære kammer for højesteretsdommere. Det sker selv om Polen har foretaget ændringer, men det er ikke nok fastslår EU domstolen mandag. Arkivfoto.

WARSZAWA: Regeringens nye love, som polske og internationale dommerorganisationer protesterer imod, er heller ikke populære hos polakkerne.


I december præsenterede den polske regering en lovsamling, der giver politisk kontrol over domstolene. Et forslag der har fået FN, EU, USA, polske og internationale dommerforeninger til at protestere, og hævde at det bryder med retsstatsprincipperne. I den forgangne uge, sendte EU-kommissionen Polen til EU-domstolen, for brud på aftalerne og reglerne for uafhængige domstole.

Det polske dagblad Rzeczpospolita har bedt SW Research om at finde ud af hvad polakkerne mener om sagen.

48,8 procent støtter

Polakkerne blev spurgt, om de støtter dommernes protester. Hertil svarede næsten hver anden polak ja, 48,8 procent, mens kun 27,5 procent støtter regeringen. 23,7 procent af polakkerne, har ikke nogen mening om sagen, ifølge SW Research.