WARSZAWA: Hver fjerde polak har ikke en bankkonto, viser en ny undersøgelse som nationalbanken i Polen har gennemført.

Selv om der alene i 2011 blev åbnet 2 millioner nye bankkonti, så har 23 procent af polakkerne fortsat ikke en personlig bankkonto. Det viser en undersøgelse, som den polske nationalbank (NBP) har gennemført, skriver dagbladet Dzienik Gazeta Prawna.

Få har flere

Der bliver godt nok oprettet nye personlige konti hele tiden i Polen, men det er polakker der i forvejen har en konto der står bag, viser undersøgelsen. 8 procent af polakkerne har to konti, mens 2 procent af polakkerne har tre eller flere personlig konti.

Ikke brug for konto

Halvdelen af de polakker der ikke har en personlig konto siger, at de ikke har brug for en konto. Hver fjerde af dem foretrækker at betale kontakt, mens 23 procent af dem oplyser, at de ikke har penge at sætte i banken.

Mange uden kort

27 procent af polakker over 18 år har ikke nogen form for kredit- eller betalingskort, og 4 procent af de som har et kort, bruger det ikke. Nogle mener, ifølge undersøgelsen, at det er hurtigere at betale med kontanter, andre at bankerne tager for mange penge for det, mens en tredje gruppe af polakkerne fravælger kortet af sikkerhedsmæssige grunde.