Hver tredje polske kvinde udsat for vold

    Iben_Molgaard_Madsen_polennu

    Hver tredje polske kvinde har været udsat for vold fra en mand. Foto: Iben Molgaard Madsen.


    WARSZAWA: Hver tredje polske kvinde har været udsat for vold i hjemmet, viser ny forskning i Polen.


    En ud af tre polske kvinder har været udsat for vold fra en mand ifølge ny forskning, der skal præsenteres tirsdag i Polens parlament.

    Vold fra mænd

    Det er professor Beata Gruszczynska fra universitetet i Warszawa, der har afdækket forbrydelser begået af kvinders mænd eller kærester, samt voldshandlinger fra slægtninge, venner eller en helt fremmed mand.

    Hvert 40. sekund

    I de fleste tilfælde med vold, er der ofte en seksuel dimenson, siger Gruszczynska, der også siger, at en polsk kvinde hvert 40. sekund er offer for mænds vold. Hun anslår, at der er 800.000 tilfælde af vold i hjemmene i Polen om året.

    Ny kampagne

    En ny kampagne, Hjælp til voldsramte kvinder, der er organiseret af Den Blå Nødlinje til ofre for vold i hjemmet, skal sætte fokus på den tabuiserede vold i hjemmene.

    Manglende støtte

    Renata Durda, der er leder af Den Blå Nødlinje, siger at ofrene sjældent får den nødvendige støtte fra myndighederne efter overgreb.

    Vold i hjemmet skal debatteres i det polske parlament i den kommende uge.