Hviderussisk domstol dømmer polsk journalist til tre års fængsel

    Polsk_journalist_fik_betinget_straf_i_Hviderusland

    Andrzej Poczobut er igen en fri mand


    MINSK: Den polske journalist Andrzej Poczobut er blevet løsladt fra fængsel i Hviderusland efter en betinget dom for at fornærme præsidenten.


    En domstol i Hviderusland har idømt den polske journalist Andrzej Poczobut tre års fængsel for at fornærme landets præsident Alexander Lukashenko.

    Dommen var betinget, og Andrzej Poczobut blev efter dommen løsladt fra det hviderussiske, hvor han har tilbragt de seneste tre måneder.

    Polsk kritik af dommen

    En talsmand for Polens udenrigsministerium udtrykker kritik af dommen og kalder retsagen for uretfærdig og ikke i overensstemmelse med loven.

    Samtidig glæder det polske udenrigsministerium sig over, at Andrzej Poczobutnu er på fri fod og kan vende hjem til sin familie.

    Ministeriet opfordrer regeringen i Hviderusland til at løslade alle politiske fanger og stoppe undertrykkelsen af protester mod styret.

    Angreb på demonstranter

    Hviderussisk politi har flere gange slået hårdt ned på fredelige demontrationer. Det skete senest på Hvideruslands uafhængighedsdag 3. juli, hvor modstandere af regime demonstrerede deres utilfredshed.

    Alexander Lukashenko vandt tidligere på årets præsidentvalget, men afstemningen var præget af udbredt svindel.

    Flere af oppositionens kandidater blev fængslet efter valget. Samme skæbne overgik journalister, der vovede at skrive kristisk om valget og Alexander Lukashenko.

    En af dem var Andrzej Poczobut, der er korrepondent for den polske avis Gazeta Wyborcza.