
WARSZAWA: Polen er i højt alarmberedskab for at modvirke hviderussisk, ungarsk og russisk indblanding i præsidentvalget søndag.
Hviderussisk, ungarsk og russisk indblanding i valget på søndag, har fået Polen til at opretholde et stort beredskab. Det er ikke mindst cyberangreb, man vil gardere sig imod op til præsidentvalget. I målingerne står de to kandidater meget lige, og det gør processen endnu mere følsom.
(Fortsættes under)
Ungarn og tidligere regeringsparti
Selv om det er upassende at blande sig i et andet lands valg, så har Ungarns Viktor Orban anbefalet, at støtte Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) kandidaten (formelt uafhængig, red.) Karol Nawrocki. Der er stærke bånd mellem Polens tidligere regering (PiS) og Orbans Ungarn. Orban har givet politisk asyl til en tidligere justitsminister fra PiS, der står tiltalt for omfattende bedrageri i Polen. Der er udsendt international arrestordre på den tidligere PiS-minister.
(Fortsættes under)
Støtte fra Moskva
Karol Nawrocki støttes også af Rusland og Hviderusland, og i Polen har man stort beredskab for at modvirke yderligere sabotage og cyberangreb fra de to nabolande. PiS-kandidaten mener ikke, at Ukraine skal være medlem af NATO, og at støtten til landet skal reduceres.
(Fortsættes under)
Alarm mod russisk indblanding
Polens premierminister har annonceret, at to nationale alarmer vil blive opretholdt på deres nuværende niveauer for at beskytte søndagens præsidentvalg midt i frygt for hybridtrusler fra Rusland og Hviderusland.
Digitaliseringsminister, Krzysztof Gawkowski, advarede tirsdag om, at omfanget af russiske cyberangreb er mere end fordoblet i forhold til sidste år. Rusland har gennemført et ‘hidtil uset’ omfang af tiltag i forbindelse med indblanding i præsidentvalget søndag.
Fordobling af angreb
I en tale på en forsvarskonference tirsdag advarede Krzysztof Gawkowski om, at omfanget af russiske cyberangreb er mere end fordoblet i forhold til sidste år, med hændelser rettet mod vand- og spildevandsselskaber, kraftværker og regeringsorganer. Ministeren sagde:
– Under det nuværende præsidentvalg i Polen står vi over for et hidtil uset forsøg på at blande os i valgprocessen fra russisk side.
– Det gøres… (ved) at sprede desinformation i kombination med hybridangreb på polsk kritisk infrastruktur for at lamme statens normale funktion.
– I dag blev der i Polen registreret et dusin eller deromkring hændelser rettet mod kritisk infrastruktur i hvert minut af min tale, sagde ministeren. Han tilføjede, at Polen er blevet et centralt mål for russiske sabotageindsatser på grund af sin centrale rolle i at støtte Ukraine.
Donald Tusk skrev torsdag på X-twitter:
– Vi skal modarbejde de for nylig øgede forsøg på udenlandsk indblanding i vores valgproces, skrev Tusk og meddelte at de høje beredskabsniveauer mod terror- og cybertrusler opretholdes.
Støt frie medier – støt polennu.dk. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00
Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.