Ida er favorit til en Oscar for bedste udenlandske film

    Filmen_2_Ida_pr_foto_polennu

    Filmen Ida udspiller sig i 1960’erne og er i sort/hvid. På billedet ses hovedpersonerne Wanda og Ida. PR-foto.


    LOS ANGELES: Den dansk-polske film Ida er favorit til Oscar for bedste udenlandske film, skriver det amerikanske filmmagasin Variety.


    Ikke mindre end 83 film er nomineret til at blive bedste udenlandske film ved den næste Oscar uddeling. Det polske bidrag er filmen Ida.

    Anmeldere over hele verden

    Det amerikanske filmmagasin Variety har spurgt de førende internationale filmanmeldere om deres favorit blandt de rekord mange kandidater til den kommende uddeling, og svaret er den dansk-polsk produktion, Ida.

    I januar udpeges ni af de 83 film, og senere samme måned indskrænkes feltet til den endelige Oscar-nominering til 5 film.

    Kunst frem for populisme

    – Filmkritikere anerkender, at Ida har alle de kvaliteter, som medlemmerne af juryen kan give en Oscar for, siger Variety ‘s prisuddelingsredaktør Tim Gray til det polske nyhedsbureau PAP.

    – Selvfølgelig, er det ikke en film, der kommer til at tjene en formue i USA. Men medlemmer af juryen skal ikke stemme for de mest populære film, men for kunsten.

    Opdager jødisk baggrund

    Filmen Ida udspiller sig i begyndelsen af 1960’erne, og handler om et barn, der forbereder sig på at blive nonne i et landdistrikt i Polen.

    Da hun en dag opdager sin jødiske baggrund, opsøger hun det eneste af hendes familiemedlemmer der er tilbage. Hendes eneste slægtning, Wanda, er en bitter dommer, der lod sig indlemme i kommunistpartiet.

    Fiktion fra virkelighed

    Selvom filmen er fiktion, så har instruktøren Pawlikowski sagt, at Wanda i filmen er inspireret af Helena Brus, en loyal dommer i Polen under kommunismen. Brus døde i England i 2008.

    Priser på stribe

    Filmen Ida har allerede modtaget en lang række internationale priser, blandt andet bedste film ved London Filmfestival i 2013, og Ida vandt også hovedpræmien ved Gdynia Filmfestival 2013 – Polens største filmfestival.

    Dansk premiere

    Instruktøren Pawlikowski er født i Polen, men har i sit professionelle liv arbejdet i England. Filmen får premiere i Danmark i oktober i Grand Teater, København.