INDBLIK: Forbindelser mellem Danmark og Gdansk i 400 år

Danmark og Gdansk kan fejre 400 års diplomatiske forbindelse. Lech Walesa har inviteret den danske kongefamilie til Gdansk. Her ses Kong Frederik og Dronning Mary på deres 10-års bryllupsdag, som blev fejret i Szczecin i Polen. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.

KØBENHAVN: I det nye år har der været samarbejde mellem Danmark og Gdansk i 400 år. Danmarks anden repræsentation åbnede i byen i 1625.


Der har været samarbejde mellem Danmark og Gdansk i 400 år, når kalenderen skifter til 2025. I 1625 åbnede Danmark sin anden udenlandske repræsentation nogensinde, og det var i det nuværende Gdansk.

Første danske ambassade

Den første danske ambassade blev åbnet i Stockholm den 8. april 1622. De formelle diplomatiske relationer mellem Danmark og Sverige blev skabt, da Christian IV udnævnte adelsmanden Peder Galt (1584-1644) som sit sendebud til Gustav II Adolfs hof i Stockholm, oplyser Udenrigsministeriet.

Gdansk nummer to

Samme Christian IV – som også byggede Børsen – der er ved at blive genopbygget efter en brand – og andre ikoniske bygning i København – fik tre år senere åbnet et konsulat i Danzig/Gdansk. Hvilken dato i 1625 det danske konsulat blev åbnet, vides ikke.

Bog om konsulatet

En polsk historiker har på initiativ af den danske konsul i Gdynia – Julian Skelnik – udgivet en bog om emnet. Den blev udgivet i 2020 – i 250 året for etableringen af den danske udenrigstjeneste. Den danske konsul er en markant personlighed i området.

Julian Skelnik var aktiv i Solidarnosc sammen med Lech Walesa, militærmand der skulle angribe Danmark under kommunismen, og direktionsmedlem i Gdansk Havn i mange år. Skelnik er også den længst fungerende danske konsul nogensinde. Han blev dansk konsul i 1993.

(Fortsættes under)

Danmark har haft kontor i Gdansk siden år 1625

Bogen – der kun er udgivet på polsk – fortæller om historien, og om aktiviteten på konsulatet gennem århundrede. Konsulatet har været flyttet mellem Gdansk og Gdynia i nyere tid.

(Fortsættes under)

Dansk konsul i Gdansk skulle angribe Danmark

Lech Walesa og Kongehuset

Hvad der skal ske i forbindelse med 400 året, er fortsat ukendt. Men sikkert er det, at Polens tidligere præsident, modtager af Nobels Fredspris og den danske Elefantorden, Lech Walesa, gerne vil tage imod det nye danske kongepar – Kong Frederik og Dronning Mary, lyder det fra Gdansk.

Invitation til Dronning

Lech Walesa inviterede seneste den danske Dronning Margrethe til Gdansk i januar, da monarken overlod tronen til sin søn, Kong Frederik X.

– Jeg håber at Deres nye tilværelse, giver mulighed for et genbesøg i Gdansk. Her er sket meget siden De var her sidst. Jeg håber det bliver muligt, skrev Walesa i januar.

(Fortsættes under)

Lech Walesa: Tillykke med jeres fantastiske dronning

Tag familien med til Gdansk

Lech Walesa inviterede også Dronning Margrethe og den øvrige royale familie til Gdansk, i forbindelse med Dronningens 50-års jubilæum som monark i 2022. De to har kendt hinanden siden 1993, hvor også Lech Walesa fik den danske Elefantorden af Dronningen. I 2019 blev Lech Walesa våbenskjold og slogan hængt op på Frederiksborg Slot i Hillerød. I forbindelse med besøget, mødte Lech Walesa den nuværende Dronning Mary for første gang.

Varmt forhold

Lech Walesa roser også den danske dronning til skyerne i bogen: Kongehuset – på arbejde for Danmark. Et mesterværk af en bog, skrevet af Gitte Redder og Karin Palshøj. Bogen er udgivet på dansk og engelsk.

(Fortsættes under)

Ny bog: Lech Walesa om Danmarks dronning

Royal glæde for Polen

Den danske Kong Frederik besøgte Polen som det første land i januar, da han overraskende var blevet monark. Men som kronprins har majestæten brugt meget tid i Polen, også som soldat på den fælles NATO-base i Szczecin.

(Fortsættes under)

Danmarks Kong Frederik X besøger Polen

Da kongeparret havde 10-års bryllupsdag, blev det fejret under en rejse i Polen. Parret deltog også i 100 års fejringen for Polens gendannelse, der blev markeret i Warszawa i 2019.

400 året

Hvad der skal ske i 2025 – i 400 året mellem Gdansk og Danmark er fortsat uafklaret. Der har længe verseret flere ideer til fejringen, men der er foreløbig ikke offentliggjort nogle 400 års aktiviteter. I Gdansk ser man frem til fejringen, og vil gerne samarbejde om at markere det historiske jubilæum. Danmarks ambassade i Warszawa holder lukket mellem jul og nytår.

polennu.dk ønsker Gdansk og Danmark tillykke med de 400 år.

Flere nyheder fra og om Polen?

polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.

Lech_Walesa_kniber_en_tåre_ved_hans_25_års_Nobels_jubilæumsfest