WARSZAWA: På fireårsdagen for afbrydelsen af gas i Østersøen, fortæller journalist om polske spor i Nord Stream sabotage.
På fireårsdagen for ødelæggelsen af Nord Stream-rørledningen forklarer journalist og vært Marcin Wyrwał årsagerne til sabotage, det utrolige forløb og konsekvenser. Det forklarer han i sin podcast “Fronty Wojny”. Han trækker også de polske spor i sagen frem.
Fire år siden
Den 26. september 2022 kl. 2:03 registrerede seismologiske stationer omkring Østersøen, samt målecentre længere væk, et meget kraftige rystelser, der målte 2,3 på Richter-skalaen. Det stod klart, at ikke var et jordskælv, men en eksplosion. Det blev fastslået, at det fandt sted et sted sydøst for Bornholm. I mange timer var det den eneste sikkerhed.
Sytten timer senere, klokken 19:03, indtraf yderligere tre eksplosioner, endnu kraftigere end den første, nordøst for Bornholm.
(Fortsættes under)
Operationen, der ikke kunne lykkes
Det sytten timer lange mellemrum mellem eksplosionerne ikke var et resultat af god planlægning. Det var en af en række fejl, unøjagtigheder og fejl i denne risikable operation. Det var en operation, der ikke havde nogen chance for at lykkes. Alligevel endte den med en spektakulær succes og ændrede virkeligheden ikke kun i Polen, men i hele Europa.
Podcast-værten præsenterer også indhold fra bogen Blowing Up Nord Stream: The Sabotage That Shook the World af Bojan Pancevski, der er undersøgende journalist for The Wall Street Journal.
Omfanget af ødelæggelsen
Nord Stream var et gasrørledningssystem, der forbandt Rusland og Tyskland. Nord Stream 1 blev færdiggjort i 2012, og Nord Stream 2 i 2021. Hver bestod af to grene. Eksplosionen ødelagde tre af rørledningens fire grene.
Eksplosionen fandt sted i en dybde af cirka 80 meter under havets overflade. Den var så kraftig, at den kastede vand op til en højde af cirka 45 meter. Det blev bekræftet af sømænd fra skibe, der tilfældigvis var i nærheden, som med fotos dokumenterede begivenheden. Omkring 500.000 tons metan blev frigivet i atmosfæren. Det var den største menneskeskabte udledning af denne type gas nogensinde, og svarende til de årlige udledninger fra et lille industrialiseret land. Værdien af den tabte gas alene blev anslået til omkring 2 milliarder dollars, selvom de faktiske tab var meget højere.
Hvem sprængte gasledningen i luften?
Sabotagen udløste en massiv international kontrovers. I de følgende dage, uger og måneder gav næsten alle hinanden skylden. Der var dog et par lande, der var i centrum for mistanke fra starten.
Ukraine og Polen?
De første kandidater var central- og østeuropæiske lande, primært Ukraine og Polen. Nord Stream omgik traditionelle gasruter, der løb gennem Polen og Ukraine. Tidligere nåede russisk gas blandt andet Tyskland gennem polske territorier, hvilket gav landet en vis indflydelse. I tilfælde af aggressive russiske handlinger kunne vi true med at begrænse transit. En direkte forbindelse mellem Rusland og Tyskland betød tabet af denne fordel og blev opfattet som en alvorlig strategisk trussel mod hele regionen.
Polens udenrigsminister Radosław Sikorski sammenlignede opførelsen af Nord Stream med Molotov-Ribbentrop-pagten. Efter hans mening var det en aftale indgået mellem lederne af de central- og østeuropæiske stater, svarende til den tysk-sovjetiske aftale fra 1939. Denne sammenligning blev kommenteret i vid udstrækning, men for mange iagttagere indfangede den projektets betydning præcist.
USA også under mistanke
Den anden naturlige mistænkte var USA. Siden præsident Ronald Reagan har amerikanerne konsekvent advaret om, at opførelsen af Nord Stream ville gøre Europa afhængig af Rusland for energi. Samtidig skabte manglen på denne forbindelse større muligheder for at sælge amerikansk gas til Europa. Desuden var det dengang en udbredt antagelse, at udførelsen af en så kompleks sabotage ville kræve ressourcerne fra et stort land med det mest avancerede udstyr. Som denne historie vil vise, var dette ikke sandt.
Interessant nok var Rusland selv også blandt de mistænkte. På tidspunktet for eksplosionen var gastransporten gennem Nord Stream allerede blevet suspenderet. Dette førte til spekulationer om, at Moskva dermed kunne fritage sig fra kontraktlige sanktioner for ikke at have transporteret gassen ved at skyde skylden over på en ukendt gerningsmand.
Som følge heraf omfattede listen over hovedmistænkte fire parter: USA, Rusland, Ukraine og Polen.
Tyskerne leder efter gerningsmanden
Danmark, Sverige og Tyskland iværksatte deres egne undersøgelser. Den tyske undersøgelse blev dog hurtigt den vigtigste og mest konsekvente. Efterforskerne fastslog hurtigt, at skaden på gasrørledningerne var et resultat af en eksplosion. Efterforskerne fandt spor af sprængstoffer på stedet. I starten fokuserede efterforskerne fejlagtigt på TNT, da de havde fundet rester af det i eksplosionsområdet. Dette viste sig senere at være et falsk spor. Østersøen er så stærkt forurenet med rester fra Første og Anden Verdenskrig, at spor af TNT kan findes praktisk talt overalt.
I de følgende dage var området omkring eksplosionsstedet fyldt med svenske, danske, tyske, russiske og amerikanske enheder, der foretog efterforskning. En storstilet efterforskning begyndte. Det var da, at den sande historie om hele operationen begyndte at dukke op.
Møde mellem konspiratorerne
Dens oprindelse går tilbage til perioden lige før den fuldskala russiske invasion af Ukraine i februar 2022. Omkring 20 personer tilknyttet de ukrainske efterretningstjenester, militær efterretningstjeneste og hæren mødtes i begyndelsen af 2022. Gruppen omfattede veteraner fra specialstyrkerne, sprængstofeksperter, våbenspecialister og militærtaktikspecialister, men også personer med et langt mere tvetydigt ry: lyssky forretningsmænd og personer med en kriminel fortid.
De delte én overbevisning. Mens mange politikere og iagttagere stadig ikke troede på en fuldskala russisk invasion, var de overbeviste om, at det ville ske. Deres mål var at bekæmpe Rusland. Samtidig havde de mistillid til præsident Volodymyr Zelenskyj administration. De mente, at dens omgangskreds omfattede personer med tilknytning til Kreml eller var modtagelige for russisk indflydelse. Derfor planlagde de fra starten at operere delvist uden for officielle statsstrukturer og uden at informere alle myndigheder om deres planer.
Efter invasionen begyndte, dannede de deres egen, uafhængigt opererende gruppe. De kæmpede mod russerne, herunder i Irpin-regionen. Mange lignende uformelle enheder opererede i Ukraine på det tidspunkt.
Efter udbruddet af en fuldskalakrig vendte gruppen tilbage til ideen om at udføre spektakulære sabotageoperationer. Mange mål blev overvejet: Krimbroen, tunneler, strategiske havne, tankskibe og rørledninger. I sidste ende blev to gasrørledninger valgt: Nord Stream i Østersøen og TurkStream i Sortehavet. Operationen fik kodenavnet “Diameter”.
Debitor skulle have kendskab til planen
Ifølge de resultater, som bogens forfatter har fremlagt, skulle den daværende øverstkommanderende for den ukrainske hær, general Valery Zaluzhny, have kendt til operationen fra begyndelsen.
Da han blev præsenteret for planen, spurgte han angiveligt kun, om nogen havde informeret præsident Zelenskyj om den. Ved modtagelse af et negativt svar skulle han give sit samtykke, forudsat at præsidentens kontor ikke blev informeret.
Zelenskyj hørte senere om projektet og modsatte sig det kraftigt. Dette stoppede dog ikke arrangørerne. Operationen var allerede i gang.
Civile dykkere i stedet for kommandosoldater
Det første problem var at finde folk, der var i stand til at dykke ned til en dybde på omkring 80 meter.
Ukrainske specialstyrker manglede ordentligt trænede dybhavsdykkere. Så arrangørerne henvendte sig til civile. Disse var erfarne tekniske dykkere, der rutinemæssigt dykkede ned til store dybder under rekreative ekspeditioner i Middelhavet og andre varme have.
De havde dog ingen erfaring med undervandssabotage. De havde brug for træning. Øvelserne fandt sted i oversvømmede stenbrud nær Zhytomyr. Den overordnede plan involverede hurtig forberedelse, brug af en lejet turistyacht og et samtidig angreb på to strategiske gasrørledninger.
CIA forsøger at stoppe operationen
Angrebet var oprindeligt planlagt til at finde sted i juni 2022. Men hollandske efterretningstjeneste gav oplysningerne til CIA. Efterretningstjenestens daværende direktør, William Burns, krævede angiveligt entydigt, at ukrainerne skulle stoppe projektet.
Officielt blev forberedelserne indstillet. Uofficielt fortsatte operationen. Bagmændene besluttede blot at udsætte planens gennemførelse.
Polske spor i Nord Stream sabotage
Den 22. august 2022 krydsede de første sabotører den polsk-ukrainske grænse i en bil fyldt med ilttanke til dykkere. Nogle af dem indeholdt lugtfri sprængstoffer i stedet for ilt.
Under inspektionen fandt grænsevagten ingen last. Ukrainerne forklarede betjentene, at de havde drevet en dykkerbutik i deres hjemland, men krigen havde ødelagt deres forretning, og at de forsøgte at etablere en i Polen. De fik lov til at komme ind i landet.
De blev derefter ført til et hemmeligt skjulested nær grænsen. De fik forbud mod at forlade stedet i dagevis. Med tiden begyndte konflikter og frustration at eskalere. Ifølge en af arrangørerne skulle operationens deltagere regelmæssigt bedøves med alkohol for at forhindre et oprør.
Her er rapporten fra Pancewskis bog:
– Præsten [kælenavnet på en af sabotørerne] rapporterede dagligt til obersten og generalen [arrangørerne af sabotagen]. Han brugte et dusin forskellige telefoner og en hel stak SIM-kort.
I en af samtalerne løs svaret.
– Det er ved at blive til et sandt bordel på hjul. De går amok.
– Drikker de allerede? spurgte generalen.
– Nej, nej, der er ingen alkohol, forsikrede præsten.
Forfatterens note: Han løj. Han indrømmede senere, at han var nødt til at “pumpe dem med sprut, som om der ikke var nogen morgendag for at stoppe oprøret.
Andromeda drager ud på havet
I starten af september ankom gruppen til Rostock i Tyskland. Der fandt de Andromeda-yachten, som var lejet fra et polsk charterselskab, og som senere spillede en nøglerolle i efterforskningen.
Sabotører brugte den gentagne gange nær Bornholm. Hver indsættelse krævede en kompleks dykkeroperation. Sprængstofferne skulle placeres præcist på svejsningerne, der forbandt de enkelte rørsegmenter. Først da var der en chance for at kunne ødelægge de kraftige ledninger.
Den 11. september blev den første ladning placeret. Operationen begyndte at se realistisk ud. Imidlertid kom der storme i de første dage, som forpurrede planerne om at placere yderligere ladninger.
Operationens fiasko i Sortehavet
Parallelt hermed var en operation mod TurkStream i gang.
Denne del af planen skulle have været meget nemmere. Sortehavet bød på bedre vejrforhold, og målet syntes lettere at opnå. Men alligevel endte missionen i en komplet fiasko.
Yachten, der var lejet i Rumænien, havde forbud mod at forlade rumænsk territorialfarvand på grund af militære operationer. Ukrainerne blev regelmæssigt afvist af rumænske og bulgarske krigsskibe. I sidste ende blev operationen aflyst. Dens eneste effekt var at levere yderligere sprængstoffer til gruppen, der opererede i Østersøen.
(Fortsættes under)
Kołobrzeg, alkohol og politiet
For at afhente yderligere cylindre med sprængstof lagde Andromeda-besætningen til kaj i havnen i den populære polske badeby Kolobrzeg.
Trods det faktum, at de var med i en af krigens mest hemmelige operationer, opførte de sig usædvanligt hensynsløst. Deres højlydte fester og alkoholforbrug tiltrak havnens opsynsmands opmærksomhed. Ukrainerne talte med hinanden på russisk, hvilket yderligere gjorde opsynsmanden endnu mere opmærksom. Han ringede til sidst til politiet, der inspicerede både.
Officererne tjekkede besætningens dokumenter, men anså i sidste ende situationen for ufarlig. Her kunne hele operationen været gået i vasken.
Kvinden der reddede operationen
Efter mange stormfulde dage satte besætningen sejl den 16. september. Uret på den første ladning, de havde placeret, var sat til den 26. september, hvilket kun gav 10 dage til eksplosionen. Vejrforholdene var barske. Østersøen forblev oprørt, og stormen forhindrede ethvert forsøg på at dykke.
På et afgørende tidspunkt besluttede den eneste kvindelige dykker sig for at tage springet alligevel. Hendes beslutsomhed overvandt de andre holdmedlemmers modstand.
Den dag blev yderligere to ladninger placeret. Denne nedstigning afgjorde hele missionens efterfølgende succes.
(Fortsættes under)
En ledning ikke sprængt
Der blev begået to afgørende fejl. Et af sprængstofferne blev ikke placeret på svejsningen, men i midten af røret. Det betød, at røret modstod kraften, da den efterfølgende eksplosion indtraf. De to andre ladninger var monteret på tilstødende rør direkte over for hinanden. Efter den første ladning eksploderede, blev den anden kastet langt fra målet.
Det var af disse grunde, at tre af Nord Stream-ledningerne blev ødelagt, ikke alle fire.
Ukrainerne efterlader spor
Efter eksplosionerne den 26. september 2022 rekonstruerede tyske efterforskere trin for trin operationens forløb, som i starten så ud til at være udført af en specialiseret tjeneste i en stor stat.
Gennembruddet i efterforskningen kom takket være sabotørernes egne fejltagelser. Efter at have fuldført deres mission, undlod de at rengøre Andromeda-yachten grundigt. Biologiske spor forblev om bord – fingeraftryk, en dråbe blod og et enkelt hår fra et besætningsmedlem.
Derudover blev nogle medlemmer af gruppen fanget på kamera, mens de overskred hastighedsgrænsen på tyske motorveje. Disse tilsyneladende mindre fejl gjorde det muligt for efterforskerne at samle puslespillet og gradvist identificere flere personer.
Efterhånden som efterforskningen skred frem, anerkendte tyskerne i stigende grad, at Polen spillede en central logistisk rolle i hele operationen. Det var her, sabotørernes operationsbase var placeret, og havnen i Kolobrzeg var et nøglepunkt på Andromedas rute.
Imens fortsætter efterforskningen fire år efter.
LINK: Onet-podcast: Polske spor i Nord Stream sabotage
