KØBENHAVN: Præsidentvalget i Polen bliver helt afgørende for den demokratiske udvikling. Mange af parlamentets beslutninger er blokeret af præsidenten. Polakkerne får uanset valgets udfald ny præsident.
Præsidentvalget: Søndag skal polakkerne stemme om, hvem der skal være Polens næste præsident. Fra lørdag er der spærretid – det betyder at det er forbudt at føre valgkamp, bringe målinger, holde debatter og alt andet der handler om valget.
17 kandidater har meldt sig til præsidentvalget, men valgkommissionen har af forskellige årsager kun godkendt 13 af dem. Det kræver 100.000 stillere der kan godkendes, for at blive præsidentkandidat i Polen. Det er det ottende præsidentvalg, siden Lech Walesa blev valgt som den første præsident i det nye frie Polen i 1990.
(Fortsættes under)
Uklarheder i forfatning
En polsk præsident er øverstbefalende for de væbnede styrker, og en præsident skal formelt godkende love fra parlamentet med sin underskrift, i lighed med Kongen eller et af kongehusets medlemmer i Danmark. I den polske forfatning er det ikke lysende klart, at det er regeringen der tegner udenrigspolitikken. Den uklarhed har givet anledning til problemer i de perioder, hvor præsident og regering ikke er fra samme parti. Og sådan er det lige nu.
Præsident Andrzej Duda blev opstillet af det tidligere regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS), som har haft regeringsmagten fra 2015 og frem til 2023. Det seneste parlamentsvalg gav en ny regering, med partiformand Donald Tusk fra partiet Borgernes Platform (PO), som regeringsledere i en koalitionsregering med flere partier. Trods en klar valgsejr i oktober 2023, og kun en realistisk regeringskoalition, så forhindrede præsident Andrzej Duda regerings indsættelse frem til december samme år.
(Fortsættes under)
Præsident på tværs
Siden regeringsskiftet har præsidenten nægtet at underskrive flere af de love og initiativer som parlamentet og regeringen har besluttet – ikke mindst på retsstatsområdet, hvor den tidligere regering med præsidentens opbakning, brød aftaler og principper for demokrati i EU, ifølge anklagerne.
De manglende underskrifter har handlingslammet Tusk-regeringen på en lang række områder. Derfor er præsidentvalget vigtigt for regeringens succes og valgløfter. På det udenrigspolitiske område, nægter præsident at skrive under på udnævnelse af polske ambassadører. I cirka 40 lande, er der ingen ambassadør eller en ambassadør som ikke nyder formel opbakning. Danmark er et af de lande, hvor Polen ikke har en ambassadør på grund af præsidentens manglende underskrift. Hele dette kaos, håber den siddende Tusk-regering at kunne afslutte, når der er valgt en ny præsident, som skal indsættes og tages i ed den 6. august. Det kommer dog helt an på valgets udfald. Hvis ikke regeringspartiets kandidat vælges, er chancen for at Tusk-regering fortsat ikke kan komme gennem med sin politik mere end overhængende – og det gælder også udnævnelser af polske ambassadører verden over.
(Fortsættes under)
En eller to valgrunder
Men flere måneder inden – nærmere bestemt på søndag den 18. maj skal der stemmes- Hvis en kandidat får mindst 50 procent af stemmerne, er valget afgjort. Men hvis ingen af kandidaterne opnår halvdelen af stemmerne, skal polakkerne ud i en anden valgrunde den 1. juni. Her opstiller alene de to kandidater, der fik flest stemmer i første runde.
Warszawa-borgmester favorit
Borgmesteren i Warszawa, og næstformand i regeringspartiet Borgernes Platform (PO) Rafal Trzaskowski, er en af kandidaterne. Han har ført – og er førende – i alle målinger, der også entydigt viser, at polakkerne skal ud i to valgrunde for at afgøre hvem der flytter ind i præsidentpaladset til august. Den vinder Warszawa-borgmesteren også, ifølge alle målinger.
Rafal Trzaskowski blev valgt som præsidentkandidat ved en urafstemning i regeringspartiet, hvor modkandidaten var udenrigsminister Radoslaw Sikorski.
Kandidat: Rafal Trzaskowski
Rafal Trzaskowski, der er 54 år gammel, stillede også op for fem år siden. Han tabte knebent i anden valgrunde ved det polske præsidentvalg, hvor han fik 48,37 procent af stemmerne, mens præsident Andrzej Duda fik 51,03 procent. Der var anklager om valgfusk, ligesom samtlige tidligere præsidenter mente at valget skulle udskydes til pandemien var overstået. Men det blev afvist af den daværende regering, der støttede den siddende Andrzej Duda.
LGBT venlig by
Som borgmester i Warszawa udråbte Rafal Trzaskowski byen til at være LGBT-venlig. Den polske hovedstad er historisk set kendt som en åben og fri by, her kunne jøderne f.eks. været i fred i modsætning til mange andre steder i Europa op til Anden Verdenskrig. Og i dag markere Warszawa sig også ved f.eks. at være den by i verden der har flest veganer restauranter.
LGBT frie zoner
Den venlig og åbne velkomst til LGBT-folket gav dog det siddende regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS), anledning til at føre en kampagne for det traditionelle familieliv. I mange områder hvor partiet havde magten, lavede man familieerklæringer, i mange tilfælde også betegnet som anti-LGBT-zoner, eller LGBT-frie zoner. Det var en del af kampagnen mod Warszawa-borgmesteren og LGBT-miljøerne. Paradoksalt er det dog i den forbindelse, at partiformand Jaroslaw Kaczynski (PiS) selv var en kendt skikkelse i Warszawas homoseksuelle miljø op gennem 1970erne.
Intet afgjort
Men selv om borgmester Rafal Trzaskowski fører i alle målinger forud for præsidentvalget, så er intet afgjort før den 18. maj. I polsk politik kan vindene hurtigt vende. Det skete f.eks. da Donald Tusk stille op som præsident i 2005, hvor han stod til at vinde, men tabte anden valgrunde efter en falsk hetz mod ham. Hans far havde ifølge ny viden hjulpet Nazityskland, hvilket siden er retsligt tilbagevist. Det falske rygte fik dog polakkerne til at vende ham ryggen, og Lech Kaczynski vandt valget. Tusk er dog siden taget til nåde af de polske vælgere efter de falske anklager. I 2007 blev han polsk statsminister, en post han genindtog igen i december 2023.
(Fortsættes under)
Kandidat: Karol Nawrocki
I alle målingerne er det den uafhængige kandidat Karol Nawrocki der står til at opnå det næstbedste valgresultat. Selv om han er en uafhængig kandidat, så støttes han af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS). At han ikke er officiel PiS-kandidat skal ses i lyset af, at der er afsløret omfattende fusk med valgtilskud under den tidligere regering, og partiet står til at miste sin offentlige støtte. Ved at Nawrocki er uafhængig kandidat, kan han ikke rammes af sanktioner mod PiS.
Karol Nawrocki er 42 år gammel og historiker. Han fik mange højtstående stillinger under den tidligere PiS-regering. I 2017 blev han chef for verdens største museum om Anden Verdenskrig i Gdansk, og efter fire år blev han direktør for IPN – det polske Institut for National Erindring. Under hans ledelse, er IPN brugt flittigt til politiske kampagner, ved at slå modstandere i hovedet med historiske korrekte eller ukorrekte beskyldninger. Nawrocki har været i centrum for en række skandaler, og ligger lavt i målingerne når man tager højde for at Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) er det største parti i Polen målt på valget i oktober sidste år.
Kandidat: Slawomir Mentzen
Parlamentsmedlem Slawomir Mentzen er 38 år gammel, og opstillet for højrefløjspartiet Konføderationen. Mentzen er økonom og virksomhedsejer, og har været aktiv i flere dele af den yderste højrefløj i Polen.
Han er ærkemodstander af EU og indvandring, og er den mest højreekstremistiske kandidat til præsidentvalget. I målingerne har han optrådt som kandidat med tredje, fjerde og femte flest stemmer.
Kandidat: Szymon Holownia
Parlamentsformand Szymon Holownia, er 48 år gammel og kendt journalist og tv-vært.
Han stiftede partiet Polen 2050 i 2020, og indgik i en alliance ved seneste vej under navnet Tredje Vej – som alternativt til PO og PiS-blokkene. I målingerne står han skiftevis til en tredje og fjerde plads til præsidentvalget, men uden en reel chance for at blive valgt.
Kandidat: Magdalena Biejat
Næstformand i parlamentets overhus Magdalena Biejat er 43 år gammel. Hun blev valgt ind i det polske parlament Sejmen i 2019.
Biejat opstiller som uafhængig kandidat, men støttes af en række venstreorienterede parti i parlamentet.
Hun var tidligere valgt for og opstillet af partiet Razem. Biejat er spansk oversætter, og er fremtræden i en række NGO’er; Helsinki-komiteen, Obama Foundation og andre.
Kandidat: Adrian Zandberg
Parlamentsmedlem Adrian Zandberg er født i Aalborg og er 45 år gammel. Han var med til at stifte venstrefløjspartiet Razem i 2015, men blev først valgt ind i parlamentet Sejmen i 2019. Zandberg er historiker og computeringeniør. Han svinger meget i vælgeropbakning i de forskellige målinger der er gennemført, men er en kendt politiker i Polen.
13 kandidater
Der er i alt 13 godkendte kandidater, 17 havde søgt men kunne ikke godkendes. Den endelige liste over de godkendte kandidater fra valgkommissionen til præsidentvalget den 18. maj – og formentlig også 1. juni. Kandidaterne i alfabetisk rækkefølge på efternavn:
Bartoszewicz, Artur – Biejat, Magdalena – Braun, Grzegorz – Hołownia, Szymon – Jakubiak, Marek -Maciak, Maciej – Mentzen, Sławomir – Nawrocki, Karol – Senyszyn, Joanna – Stanowski, Krzysztof -Trzaskowski, Rafał – Woch, Marek – Zandberg, Adrian.
(Fortsættes under)
De vigtigste kandidater og samarbejde
Da det polske præsidentembede står i vejen for en række beslutninger af det polske parlament og den polske regering, er valget helt afgørende vigtigt for de demokratiske reformer i Polen. Den tidligere regering foretog en række tiltag, der blev stærkt kritiseret af EU, og som betød at penge blev tilbageholdt. Det har Tusk-regeringen lovet at rette op på. Og beslutningerne er taget, men mange sager er blokeret af præsidenten. Derfor er valget vigtig for Tusk-regeringen. Går det som målingerne spår, kan Tusk-regeringen sammen med Rafal Trzaskowski få sin lovgivning igennem, og få ambassadører ansat på ambassader. Det vil også være tilfældet hvis Szymon Holownia, Magdalena Biejat eller Adrian Zandberg bliver valgt.
En katastrofe for Tusk og reformerne
Skulle valget ende med at falde ud til fordel for Karol Nawrocki eller Slawomir Mentzen, så vil Polen formentlig bliver udsat for op til fem års politisk dødvande og interne konflikter. De to vil modarbejde Tusk-regeringens politik optimalt, og det er ikke en spådom. Der er klare meldinger fra kandidaterne.
I Danmark kan stemmeberettigede til præsidentvalget i Polen stemme på fem valgsteder over hele landet. Fra Warszawa lyder det, at der er rekord i antallet af polakker i udlandet, der ønsker at stemme ved søndagens præsidentvalg.
Valgets vinder
Vinderen af det polske præsidentvalg, der bliver fundet seneste den 1. juni om aftenen, vil blive indsat som Polens præsident, når Andrzej Dudas præsidentperiode udløber den 6. august 2025. Duda beskyldes for at have brudt forfatningen, og han vil formentlig blive tiltalt, når hans immunitet ophører i august.
Svar på valgdag
Polsk politik er aldrig kedelig. Valgstederne åbner søndag, den 18. maj klokken 7.00 og lukker klokken 21.00. De første exitpolls der er foretaget på afstemningsstederne, offentliggøres hurtigt efter at valgsteder lukker – og de er ofte retvisende for det endelige resultat.
Præsidentvalget er vigtigt for Polen, men med landets førende rolle – ikke mindst sikkerhedspolitisk – er præsidentvalget ikke kun vigtigt for polakkerne – men for hele Europas stabilitet.
Polske præsidenter efter kommunismen
Polske præsidenter: Lech Walesa (1990-1995) – Aleksander Kwasniewski (1995-2005) – Lech Kaczynski (2005-2010) – Bronislaw Komorowski (2010-2015) – Andrzej Duda (2015-2025). Præsident Lech Kaczynski mistede livet sammen med 95 andre polakker, under et hasarderet landingsforsøg med præsidentflyet i Smolensk, den 10. april 2010.
polennu.dk er det førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.
Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.
