Alt er foregået som vanligt i Warszawa Internationale lufthavn, selv om 30 – 50 procent af LOT’s tekniske servicemedarbejdere strejker. Foto: Martin Bager, polennu.dk.
WARSZAWA: Trods strejke i den internationale lufthavn, har det ikke betydet forsinkelser eller aflysninger mandag.
Strejken blandt LOT’s tekniske servicepersonale, har ikke medført aflysninger eller forsinkelser på strejkens første dag. Det oplyser LOT, det nationale polske luftfartsselskab.
30 til 50 procent
Polsk radio rapporterer, at passagererne ikke er klar over, at der er arbejdsnedlæggelse i Warszawa internationale Chopin-lufthavn. Det til trods for at mellem 30 og 50 procent af de ansatte hos LOT AMS, strejker.
Fejl kan opstå
– Personalet er overbebyrdet med arbejde, og der kan hurtig opstå en fejl, siger tillidsmanden for OPZZ Solidarnosc, Jan Guz til polsk radio, som reaktion på den upåvirkede afvikling af flytrafikken.
Strejken fortsætter ”indtil videre” oplyser fagforeningen.