tyrkiet_kup_polen
WARSZAWA: Polens udenrigsministerium bekræfter, at der ingen polske ofre er i Tyrkiet, mens man fortsat afventer rapport fra tragedien i Nice.

Der er ingen polakker blandt de dræbte ved militær-kuppet i Tyrkiet. Det oplyser Polens udenrigsministeriums talsmand Rafal Sobczak.

Ingen polakker

– Ifølge vore oplysninger er der ikke nogen polakker blandt de omkomne ved fredagens fejlslagne militærkup i Tyrkiet, sagde talsmanden lørdag. Han tilføjede dog, at situationen er dynamisk.

Intet nyt fra Nice

Men myndighederne har stadig hverken be- eller afkræftet oplysningerne om to polske pigers død ved strandpromenaden i Nice.

Afventer rapport

– Vi venter på den endelig liste over navne der er bekræftet af de franske myndigheder, sagde Rafal Sobczak. En besked der kan betyde, at flere polakker frygtes at være blandt de omkomne på stranden i Nice.

LÆS MERE
polennu.dk: To polske kvinder dræbt i Nice

Tyrkiske gener

Udenrigsministeriet oplyser, at der kan være problemer med transporten hjem til Polen fra Tyrkiet, fordi lufthavne og veje har været blokeret, og der er forstyrrelser i telefon og internetforbindelserne i landet.

Forsigtighed

Sobczak opfordrer polakker der er bosat i Tyrkiet til at udvise ekstrem forsigtighed, og det betyder først og fremmest at man skal undgå steder hvor mange mennesker er samlet.

– Og det er meget vigtigt, at vores borgere nøjagtigt følger de instrukser de får fra de tyrkiske myndigheder eller fra deres turarrangører, siger talsmand Sobczak.