Valuta:100 PLN koster 174,60 DKK
Onsdag 23 oktober 2019

Interessen for fodbold vil stige i Polen og Ukraine efter EM

Ukraines ambassadør Mykhajlo Vasiljovych Skuratovskyi, den danske fodboldekspert Frits Ahlstrøm og Polens ambassadør i Danmark, Rafal Wisniewski til møde på den polske ambassade om EM 2012 fodbold. Foto: Martin Bager, polennu.dk.
FodboldKØBENHAVN: Fodboldeksperten Frits Ahlstrøm, der har stået i spidsen for UEFA’s pr-arbejde ved flere EM slutrunder, fortalte i går hvad der kan vente Polen og Ukraine ved EM 2012 i fodbold.
Af: Jens Mørch
25. januar 2011 - 10:40

Den polske ambassade var fyldt i går, da Polish Danish Business Forum havde medlemsmøde om EM 2012 i fodbold, der skal spilles i Polen og Ukraine.

EM erfaringer

Den danske fodboldekspert, Frits Ahlstrøm, der i mange år har været kommunikationschef hos UEFA, og som har været dybt involveret i mange tidligere Europamesterskaber, fortalte danske, polske og ukrainske embedsmænd, journalister og forretningsfolk, om gevinsterne og mulighederne ved at være værtsland for verdens tredje største idrætsarrangement.

- En slutrunde vil have positiv effekt på værtslandet i mange år efter, sagde Frits Ahlstrøm til de fremmødte.

Flere veje og mere fodbold

Frits Ahlstrøm henviste ikke alene til de veje, stadions, togstationer og andet infrastruktur der bygges op til EM 2012, men også på den øgede fodboldinteresse som en slutrunde medfører.

- Vi har set ved tidligere slutrunder, at antallet af aktive fodboldspillere i værtslandene er steget med 10 procent, sagde Frits Ahlstrøm i går til de fremmødte.

Tv-indtægter størst

Frits Ahlstrøm sagde, at de vigtigste indtægter for EM er salg af tv-rettigheder. Her står der milliarder på spil, mens indtægterne fra tilskuerne til kampene ved en slutrunde, er den mindst vigtige indtægtskilde.

- 99 procent af alle billetterne til en EM-slutrunde bliver solgt, men indtægten herfra er den mindst vigtige, sagde Frits Ahlstrøm.

Flere turister

- En EM-slutrunde er vigtig for både fodboldspillet og for værtslandene.
Frits Ahlstrøm opfordrede derfor Polen og Ukraine til at lave et massivt pr-arbejde for fodbold EM 2012, fordi det erfaringsmæssigt tiltrækker mange turister, både før, under og efter en slutrunde.

- Og fodbold samler mennesker, sagde Frits Ahlstrøm.

Stor interesse

Polens ambassadør i Danmark, Rafal Wisniewski var vært for arrangementet, og den ukrainske ambassadør
Mykhajlo Vasiljovych Skuratovskyi var blandt gæsterne. Også DBU’s generalsekretær Jim Stjerne Hansen var mødt op i går.

Arrangøren af mødet i går var Polish Danish Business Forum i samarbejde med polennu.dk.

Otte byer

Når EM 2012 spilles til næste år, bliver det i de polske byer: Warszawa, Wroclaw, Gdansk og Poznan, mens der i Ukraine spilles i Kiev, Donetsk, Kharkiv og Lviv.

Fredag den 8. juni 2012 fløjtes EM åbningskampen i gang på Warszawas nye nationalstadion. Finalen spilles i Kiev den 1. juli.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 23. oktober 2019
12:00-18:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
15 °C

I dag, 23. oktober 2019
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
13 °C

I dag, 23. oktober 2019
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
16 °C

I dag, 23. oktober 2019
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
13 °C

I dag, 23. oktober 2019
12:00-18:00

Skyet

Skyet
13 °C