Valuta:100 PLN koster 174,29 DKK
Tirsdag 18 december 2018

International polsk toppolitiker får comeback

Den 55-årige journalist og politiker Radek Sikorski går ind i polsk og international politik igen. Den tidligere udenrigsminister og parlamentsformand stiller op ved valget til Europa-Parlamentet for Borgernes Platform (PO). Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
ValgBYDGOSZCZ: Tidligere udenrigsminister og parlamentsformand Radek Sikorski, har meddelt at han stiller op til Europa-parlamentsvalget næste år.
Af: Jens Mørch
30. november 2018 - 15:25

En af Polens tidligere toppolitikere Radek Sikorski stiller op til Europa-parlamentsvalget til maj næste år for oppositionspartiet Borgernes Platform (PO). Sikorski var udenrigsminister (2007-2014) under Donald Tusk-regeringerne, og han var efterfølgende formand for Sejmen (2014-2015).

Afsløret af optagelser

Radek Sikorski kom i unåde, da hemmelige optagelser af samtaler på en restaurant under private former, blandt andet betød at han måtte opgive sin formandspost i Sejmen.
Radek Sikorski er en meget intelligent, veltalende og vidende mand. Han er også en særdeles markant personlighed, som i visse tilfælde kan virke frastødende. Ingen tvivl om, at Sikorski havde et godt og tæt samarbejde med Donald Tusk, men da Tusk forlod Warszawa til fordel for Bruxelles, kneb det Sikorski at finde den samme ånd med efterfølgerne.

Store resultater

Men store udfordringer har aldrig holdt ham tilbage – og han har altid været godt til at finde løsninger og opnå de ønskede resultater. Han er en markant og skarp politiker, der aldrig har været bange for at sige sin mening. Det var formentlig også årsagen til at han ikke blev NATO generalsekretær, da danske Anders Fogh Rasmussen løb med titlen. Det var nemlig i et tæt opgør med Sikorski. Men hans holdninger og direkte meldinger til Moskva, afholdt nogle i NATO-kredse fra at vælge ham – trods hans store indsigt i russiske og internationale forhold generelt.
Da Radek Sikorski besøgte Danmark for nogle år siden, sagde han blandt andet til polennu.dk:

- Jeg forstår godt, at russerne vil have sikre grænser. Det krav er både forståeligt og rimeligt. Men jeg forstår ikke, hvorfor en sikker grænse skal defineres ved, at der er russere på begge sider af den.

Krigskorrespondent i Angola og Afghanistan

Radek Sikorski er journalist og uddannet på Oxford i politik, filosofi og økonomi. Han stod bag Solidarnosc ungdomsstrejkerne i marts 1981 i Bydgoszcz, og fik politisk asyl i Storbritannien året efter. Han var i England frem til 1989. I den periode var han krigskorrespondent i Afghanistan og Angola fra 1986 til 1989. I 1987 fik han prisen for Årets Pressefoto for et billede fra Afghanistan. Han kom til Polen og blev viceforsvarsminister i 1992, hvor han stod bag polakkernes indtræden i NATO. Fra 1998 – 2001 var han viceudenrigsminister, og stod bag forberedelserne til Polens optagelse i EU i København december 2002.

I to fløje

Sikorski blev senator for det nuværende regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) i 2005, og samme år blev han forsvarsminister frem til regeringens fald i 2007. Trods hans tidligere tilhørsforhold til PiS, gjorde Donald Tusk ham til sin udenrigsminister i hans regering, der ellers var båret af Borgernes Platform (PO) og Det Polske Bondeparti (PSL).
Radek Sikorski er gift med den amerikanske forfatter og journalist - Pulitzer vinder Anne Applebaum. Hun er amerikansk og polsk statsborger, og er blandt andet kendt for sine bøger om Gulag. Parret bor i såvel USA som Polen.

Radek Sikorski er en efterspurgt foredragsholder og har udgivet adskillige bøger. Den seneste udkom i denne måned.
Der er valg til Europa-Parlamentet i maj næste år.

LÆS MERE
EMNE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 18. december 2018
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
-3 °C

I dag, 18. december 2018
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
-1 °C

I dag, 18. december 2018
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
1 °C

I dag, 18. december 2018
12:00-18:00

Skyet

Skyet
0 °C

I dag, 18. december 2018
12:00-18:00

Skyet

Skyet
4 °C