Valuta:100 PLN koster 174,80 DKK
Onsdag 13 november 2019

Internationale medier roser polsk ministers rolle i Syrien konflikt

Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorski er gift med den amerikansk fødte forfatter Anne Applebaum. Foto: Thomas Köhler.
VerdenWARSZAWA: Internationale medier skriver, at Polens udenrigsminister står bag det nuværende løsnings-forslag på Syrien-konflikten.
Af: Anna Werenberg
14. september 2013 - 7:09

Det amerikanske dagblad New York Times og tyske Die Welt skriver begge, at Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorski var den første til at foreslå den amerikanske udenrigsminister John Kerry at kræve kontrol med Syriens kemiske våben og på den måde inddrage Rusland i en løsning af konflikten.

Telefon med Kerry

Ifølge New York Times og Die Welt talte Sikorski i telefon med John Kerry den 29. august og præsenterede ham her for en plan, hvor Syrien skulle afgive kontrollen med sine kemiske våben inden for 30 dage, og Rusland skulle have en aktiv rolle i at lægge pres på Syrien. Kerry virkede interesseret i planen og skulle umiddelbart derefter tale med den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov.

Møde i London

Mandag mødtes Kerry med den russiske udenrigsminister i London, hvor den polske plan blev diskuteret i fortrolighed. Kerry kom ifølge Die Welt til at afsløre indholdet af forhandlingerne, da han på pressemødet efterfølgende nævnte muligheden for, at Assad kunne afgive kontrollen med sine kemiske våben til det internationale samfund.

Lille tilfredsstillelse

- Hvis mine forslag har hjulpet nogen med at ændre holdning eller har ført til nye overvejelser, så kan det være en lille tilfredsstillelse for os, sagde Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorski til polsk presse som kommentar til rygterne om hans betydning for de nuværende forhandlinger.

Russiske våben

Som et af beviserne på Sikorskis indflydelse på planen nævner Die Welt, at hans hustru Anne Applebaum allerede den 30. august skrev på twitter, at Rusland bar ansvaret for, at Syriens kemiske våbenarsenal var blevet opbygget, og at Putin derfor burde tage ansvar for at få det uskadeliggjort. Anne Applebaum har tidligere vundet Pulitzerprisen, og har netop besøgt Danmark for at præsentere sin nyeste bog Jerntæppet. Østeuropas fald 1944-1956.

Polen ønsker forhandling

Den polske regering har tidligere meldt ud, at den ikke støtter en militær intervention i Syrien. - Erfaringer viser, at militære aktioner sjældent giver de ønskede resultater, har Polens statsminister Donald Tusk udtalt. FN skønner, at 100.000 mennesker indtil videre har mistet livet i kampene i Syrien.

LÆS MERE
EMNE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 13. november 2019
00:00-06:00

Delvis skyet

Delvis skyet
9 °C

I dag, 13. november 2019
00:00-06:00

Regn

Regn
5 °C

I dag, 13. november 2019
00:00-06:00

Skyet

Skyet
10 °C

I dag, 13. november 2019
00:00-06:00

Skyet

Skyet
9 °C

I dag, 13. november 2019
00:00-06:00

Regn

Regn
6 °C