Valuta:100 PLN koster 170,84 DKK
Søndag 25 august 2019

Investeringer i Region Vestpommern i Polen

Goleniow Industripark i Vestpommern er et af de populære steder i Polen for danske investorer.
Danmark-PolenANNONCE: Regionen Vestpommern (Pomorze Zachodnie) er et af de områder i Polen, der tiltrækker flest investeringer.
Af: Pawel Bartoszewski
23. juni 2012 - 9:00

Regionen Vestpommern (Pomorze Zachodnie) er et af de områder i Polen, der tiltrækker flest investeringer. Det fremgår af en analyse fra det polske Institut for Markedsmålinger (Instytut Badan nad Gospodarka Rynkowa).

Region Vestpommeren har succes af flere grunde. Regionen er placeret centralt i Europa, og området har optimale logistik- og transportforbindelser. Arbejdsstyrken i regionen er veluddannet, og der findes cirka 500 ha erhvervsgrunde i særlige økonomiske zoner, der kan tilbyde specielle, attraktive økonomiske vilkår.

Slawomir Majman er chef for Polens erhvervsfremme organisation, PaiiZ (Polska Agencja Informacji i Inwestycji Zagranicznych S.A.) , der informerer og servicerer udenlandske investorer i Polen.

Han anfører, at Vestpommeren først og fremmest er velanskrevet hos investorerne på grund af regionens kyststrækning, der byder på veludbyggede havnestrukturer og transportmuligheder.

Vindmøllevinger og møbler

Regionen har tiltrukket investeringer fra nær og fjern. Hver nat starter lastvogne ladede med vindturbinevinger fra Goleniow Industripark. Vingerne er produceret af danske LM Wind Power Blades, som er førende i sin branche.

I Goleniow by har den svenske træmøbelkoncern Swedwood, der arbejder for IKEA, bygget sit hovedkvarter. Swedwood har savværker og produktionsanlæg spredt over hele regionen, og er tillige repræsenteret i andre regioner i Polen.

I regionshovedstaden Szczecin har vi desuden en dansk investor, producenten af verdens probably bedste øl. Byen har to ud af tre projekter, som i 2009 blev afsluttet inden for den polske branche for Business Process Outsourcing.

Italienske UniCredit og danske Coloplast er eksempler på, hvor attraktiv Szczecin er for investeringer inden for service og handel.

Forarbejdning af fisk

Regionens næststørste by, Koszalin, huser Europas førende fiskeforarbejdningsfirma, Royal Greenland Seafood. Det er også her portugisiske Jeronimo Martins har startet en logistikbase, hvorfra virksomheden forsyner Biedronka butikkerne med varer.

I Stargard Szczecinski bys industripark for Ny Teknologi (Park Przemyslowy Nowoczesnych Technologii) producerer japanske Bridgestone bildæk til lastbiler og busser. Lige ved siden af har Cargotec åbnet sit moderne anlæg. Den finske koncern er en sværvægter, når det gælder installation og maskinproduktion inden for transport og omladning af varer.

Ifølge Harry Ojala, vicedirektør for Cargotec Corporation, besidder vores område alle de karakteristika, firmaets forretningsmæssige aktiviteter kræver. Her er man tæt på de europæiske kunder med havn, motorveje, passende logistiske løsninger. Desuden er der planer om kommende investeringer i vejudbygninger.

4000 firmaer

Ovennævnte projekter er kun nogle eksempler på vellykkede udenlandske investeringer i Vestpommern. Vores region tæller over 4000 registrerede firmaer med udenlandsk kapital i ryggen. Investorerne kommer fortrinsvis fra Tyskland, Skandinavien samt fra øvrige europæiske lande, men også amerikanske, kinesiske, indiske, japanske og koreanske aktører har sat pris på regionens tilbud.

Direktør Slawomir Majman påpeger, at regionens klima skaber gode betingelser for vindmølleparker, og at der for tiden dukker stadig flere virksomheder op, som overvejer at opføre produktionsanlæg til servicering af de allerede eksisterende vindfarme i Vestpommern.

Samtidig understreger Roland Sunden fra LM Wind Power Blades, at Vestpommern er i besiddelse af udmærkede logistiske betingelser, såvel til lands som til vands, der muliggør en effektiv kundebetjening på det voksende europæiske marked.

Perlerække af kursteder

Turismen indtager en førende plads i regionens økonomi på grund af regionens naturskønne områder. Polske Vestpommern er mere end blot endnu et ferieparadis, for her kan man også pleje sit helbred og fremme konditionen. Naturen skaber enestående betingelser for heling og regenerering. Klimaet og en rig forekomst af lægende mudder og saltkilder er grundlaget for en perlerække af kursteder.

Investorer, der måtte være interesserede i Vestpommerns potentiale, kan til enhver tid under vejs i investeringsforløbets få professionnel og vederlagsfri hjælp fra Centrum Obslugi Inwestorow i Eksporterow Urzedu Marszalkowskiego eller COIE, et offentligt servicecenter for importører og eksportører, der er regional partner for PaiiZ (Polska Agencja Informacji i Inwestycji Zagranicznych S.A).

COIE er kendt som „one stop shop”på grund af centerets store udbud af bistand til firmaer. Centeret vejleder om de juridiske betingelser for investeringer Vestpommern, ligesom der tilbydes støtteprogrammer og økonomisk støtte , samt gives konkrete tilbud om flere forskellige slags investeringsanparter.

Projektet er finansieret af den Europæiske Regionale Udviklingsfond inden for rammerne af Polske Vestpommern - Zachodniopomorski Amts Regionale Operative Program for årene 2007-2013.

Goleniow Industripark (Goleniowski Park Przemyslowy (GPP))

Goleniow Industripark er et teknisk fuldt ud byggemodent område på 405 ha, beregnet til produktionsmæssige aktiviteter samt industriel servicering.

Området hører sammen med yderligere 30 ha grund uden for selve Industriparken ind under den Specielle Kostrzyn-Slubice Økonomiske Støttezone (Kostrzysko-Slubicka Specjalna Strefa Ekonomiczna).

Industriparkens fremragende placering er blomsten i knaphullet: Der er 35 km til Szczecin og 65 km til havn og færgeterminal i Swinoujscie, som kan nås direkte via ekspresvejen S3/S6. Den internationale lufthavn i Szczecin-Goleniow ligger tæt på Goleniow Industripark.

De lokale myndigheder tilbyder skattefrihed på fast ejendom afhængigt af størrelsen på det investerede beløb. Kommunen har vundet prisen “Grunt na Medal 2007” for sine erhvervsfremmende tiltag.

Henved 40 firmaer fra Belgien, Danmark, Holland, Sydkorea, Tyskland, Polen, USA og Italien har allerede benyttet sig af Goleniow Industriparkens attraktive vilkår og har i årene 2008 til 2012 opkøbt over 160 ha jord. Firmaer som Baltic Spinning, Faymonville, LM Wind Power Blades, Abena, HG, Lucky Union Foods og Rasch vidner om områdets tiltrækningskraft.

Stargard Industripark (Stargardzki Park Przemysowy)

Stargard Industripark dækker et areal på cirka 150 ha i forstæderne til Stargard, og er først og fremmest planlagt til mindre og mellemstore firmaer.

Industriparken er fortrinligt placeret ved nogle større færdselsårer og ligger i nærheden af Szczecin (35 km) og den tyske grænse. Der er tilmed en jernbaneforbindelse til området med et sidespor inde på selve Industriparkens terræn. Området er fuldt medietilsluttet, har tilkørselsveje og nyder godt af bindende lokalplaner.

Investeringer i industriparken er fritaget for lokal beskatning i op til 5 år. Stargard Industripark har vundet “Grunt na Medal 2008” prisen for sine erhvervsfremmende tiltag. Og firmaer som de belgiske Spaas Candles og Van Heyghen Staal, danske Mekoprint, polske Emperia samt de svenske Backer OBR og Klippan Safety benytter sig allerede af industriparkens fordele.

Stargard Szczecinski Industripark for Ny Teknologi (Park Przemysowy Nowoczesnych Technologii w Stargardzie Szczecinskim)

Stargard Szczecinski Industripark for Ny Teknologi opstod for kun 2 år siden på det polske luftvåbens tidligere baseareal i Kluczewokvarteret i Stargard Szczecinski. Industriparkens terræn på 30 ha hører ind under den Specielle Vestpommerske Økonomiske Støttezone.

Via Stargard Szczecinskis nyligt indviede ringvej, når man nemt til industriparken fra den nærliggende indenrigsvej. Grundenes byggemodning og anlæggelse af tilkørselsveje er finansierede af Den Europæiske Unions midler inden for rammerne af det Vestpommerske Amts Regionale Operative Program (Regionalny Program Operacyjny Województwa Zachodniopomorskiego).

Industriparken er ideel for store investorer, der søger store, plane arealer. Hvor eftertragtede industriparkens grunde er, understreges af, at to betydningsfulde investorer for nyligt har slået sig ned her: japanske Bridgestone på en 100 ha stor grund og finske Cargotec (41 ha). Og der er stadig cirka 200 ha til rådighed for investeringer.

Gryfino Industripark (Gryfinski Park Przemyslowy)

Gryfino Industripark befinder sig lige hvor A6 motorvej krydser S3 ekspresvej - sidtsnævnte indvies til september i år. S3 ekspresvejen vil i fremtiden forbinde de skandinaviske lande med Sydeuropa i forbindelse med Den Midteuropæiske Transportkorridor (CETC - Route 65)

Industriparken råder over 300 ha beregnet til service- og produktionsfaciliteter. Derudover har Industriparken et område på 57,5 ha, der hører ind under den Specielle Kosztrzyn - Slubice Økonomiske Støttezone (Kostrzysko-Slubicka Specjalna Strefa Ekonomiczna). For tiden byggemodnes arealet med midler fra det Vestpommerske (Zachodniopomorski) Amts Regionale Operative Program.

Koszalin Økonomiske Aktivitetszone (Koszalinska Strefa Aktywnosci Gospodarczej)

Koszalin Økonomiske Aktivitetszone byder på 91 ha ubebygget grund i Koszalins fabrikskvarter, der er ligger 4 km fra byens centrum.
Koszalin er regionens næststørste by og et vigtigt uddannelsescentrum. En anden fordel ved byen er dens placering der, hvor den internationale E-28 Berlin - Kaliningrad rute krydser indenrigsvej nr 11, der forbinder Koszalin med Poznan og det sydlige Polen.

Området har status af Speciel Økonomisk Zone (Slupska SSE). Og hidtil har 11 firmaer fra bl.a. Danmark, Tyskland, Polen, Portugal og Sverige investeret her.

Blandt de udenlandske investorer under SSE programmet kan nævnes firmaer som Elfa Manufacturing, Espan, Hatteland, Jeronimo Martins Distribution. Udenfor SSE ligger Espersen og Royal Greenland i et område, hvor eventuelle interesserede investorer stadig kan erhverve 48 ha grund på begunstigede vilkår.

Karlino

Karlino er en kommune i den nordøstlige del af Vestpommern, og den har en god placering, hvor to 2 hovedveje krydser hianden: indenrigsvej nr 6 (E28) Szczecin - Gdansk og amtsvej nr 163 Poznan – Kolobrzeg.
Afstanden til til havnen i Kolobrzeg er 28 km, der er 130 km til havnen i Szczecin - Swinoujscie, og 86 km til lufthavnen i Goleniow.

Kommunen hører ind under den Specielle Kosztrzyn- Slubice Økonomiske Zone (SSE), hvilket er en ubestridelig fordel, fordi det giver forskellige muligheder for fradrag på skattepligtige indtægter.

Ud af mere end 70 ha grund i SSE zonen, er omkring 34 ha stadig ubebyggede.

I Karlinos Specielle Økonomiske Zone finder man allerede firmaerne Homanit Polska og Scanrad, og Drinktech i gang med at realisere sin investering. Producenterne i Zonen nyder godt af lokale skattelettelser samt støtte fra de lokale myndigheder under samtlige etaper, når investeringen realiseres. Kommunen har vundet prisen “Grunt na Medal 2005” for sine erhvervsfremmende tiltag.

Szczecinek

Szczecinek er først og fremmest et hovedområde for træmøbelbranchen. Blandt hovedfirmaerne i branchen bør her nævnes Kronospan samt børsnoterede KPPD.

Byen befinder sig ved Vestpommerns østlige grænse, hvor indenrigsvej nr. 11 (Koszalin - Poznan) krydser indenrigsvej nr. 20 (Stargard Szczecin - Gdansk).

Byen råder over fem områder på tilsammen 53 ha, hvor det er muligt at investere. Alle områderne har status af Speciel Økonomisk Zone (Slupska SSE).

Samtlige SSE komplekser er omfattet af en lokalplan, er fuldt ud byggemodne og er strategisk placeret ved indenrigsvej nr S11. De tre største komplekser er på henholdsvis 6 ha, 8,5 ha og 32 ha. Hver grund kan blive forberedt efter krav fra den enkelte investor.

Inden for kommunegrænserne befinder der sig tre søer - Trzesiecko, Wilczkowo og Lesne - ligesom Szczecinek i det hele taget besidder et varieret udbud af investeringsarealer for hotel- og turistbranchen.

Walcz

Walcz er en mindre, idyllisk beliggende by i regionens nordvestlige hjørne. Dens største fordel er en strategisk placering ved krydset af indenrigsvejene nr. 10 (Szczecin - Bydgoszcz - Warszawa) og nr. 22 (Gorzow Wielkopolski - Elblag - Kaliningrad). I nærheden løber desuden indenrigsvej nr. 11 (Koszalin - Poznan - Katowice).

Kommunens investeringstilbud omfatter seks områder, der alle har status af Speciel Økonomisk Zone (Slupska SEE). Ud af de oprindelige 26 ha er de 15 ha fortsat til salg. De øvrige arealer er solgt til henholdsvis østrigske og polske investorer.

Bialogard Investeringspark “Invest-Park”

Bialogard Investeringspark “Invest-Park” (Biaogardzki Park Inwestycyjny „Invest-Park”) opstod i 2011 ved udkanten af Bialogard by, 4 km fra indenrigsvej nr. 6 (E28).

Investeringsparken har fuldt ud byggemodnede grunde på sammenlagt 41 ha, hvoraf 14,38 ha grund har status af Speciel Økonomisk Zone.

Grundene kan efter investorernes behov samles eller opdeles (så der opstår lodder på mellem 0,5 og 28 ha), og de kan anvendes såvel til produktion som til industriel servicevirksomhed.

I 2010 vandt en del af parken område anerkendelse som det bedste investeringsområde i det Vestpommern i konkurrencen “Grunt na Medal”, organiseret af Polska Agencja Informacji i Inwestycji Zagranicznych S.A.

I “Invest-Park” opførtes der desuden i 2008 et moderne industrielt anlæg, Den Teknologiske Inkubator (Inkubator Technologiczny) på 7300 m2, hvor man kan leje sig ind som producent og som serviceudbyder. I den Teknologiske Inkubator kan arealet på en given enhed svinge mellem 360 m2 og 3000 m2.

I Inkubatoren kan man desuden benytte en ny linie til pulverbemaling, ligesom der her står et trykmalingværksted til rådighed. Den Teknologiske Inkubator er det eneste anlæg i sin art i det nordvestlige Polen.

Projektet er finansieret af den Europæiske Regionale Udviklingsfond inden for rammerne af Polske Vestpommern - Zachodniopomorski Amts Regionale Operative Program for årene 2007-2013.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 26. august 2019
06:00-12:00

Skyet

Skyet
15 °C

I dag, 26. august 2019
06:00-12:00

Skyfrit

Skyfrit
16 °C

I dag, 26. august 2019
06:00-12:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
17 °C

I dag, 26. august 2019
06:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
16 °C

I dag, 26. august 2019
06:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
18 °C