Valuta:100 PLN koster 174,65 DKK
Lørdag 16 november 2019

Israel er bekymret for mere polsk jødehad

Israel har udpeget Alexander Ben-Zvi som ny ambassadør i Warszawa. Han er bekymret over at den antisemitiske Konfederation er valgt ind i det polske parlament. Ambassadøren mener også, at Polens ledelse kunne gøre mere for at undgå hadytringer. PR-foto.
ReligionWARSZAWA: Israels nye ambassadør i Polen er bekymret overfor den stigende antisemitisme i landet. Ambassadørens største bekymringen er at et ekstremt nationalistisk parti er valgt ind i det polske parlament.
Af: Peter Malberg
28. oktober 2019 - 21:55

I sidste uge tiltrådte en ny israelsk ambassadør, Alexander Ben-Zvi, sit job i Warszawa. I sin første samtale med det frie nyhedsmedie wyborcza.pl, afviser han på det kraftigste at Polen er et antisemitisk land.

- Det er ikke rigtigt, siger Alexander Ben-Zvi. Men ambassadøren er til gengæld bekymret over, at det stærkt nationalistiske og antisemitiske parti Konfederation, anført af tidligere EP-medlem Janusz Korwin-Mikke, er kommet i Sejmen med næsten syv procent af stemmerne.

- Jeg så dem i valgkampen, og jeg ved hvad de står for. Det er trist for mig, at et parti som Konfederationen er i Sejmen nu. - De har en åbenlyst antisemitisk holdning. Det bekymrer mig, siger ambassadøren.

Holde øje med antisemitisme

- Vi vil holde øje med – og reagere på - antisemitiske ytringer både i medierne og i Sejm, siger den nye israelske ambassadør. Ambassadøren ved at der er antisemitisme i Polen, og han mener at Polens ledelse kan gøre mere for at stoppe det.

- Vi har for eksempel definitionen af antisemitisme, som blev vedtaget af IHRA-organisationen (International Holocaust Remembrance Alliance). De har lavet en generel definition på, hvad antisemitisme er. Polen er medlem af organisationen, men har endnu ikke tiltrådt den fælles definition.

- Det ville være et vigtigt skridt i kampen mod antisemitisme i Polen, siger Israels ambassadør i Polen, Alexander Ben-Zvi.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 16. november 2019
21:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
9 °C

I dag, 16. november 2019
21:00-00:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
10 °C

I dag, 16. november 2019
22:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
8 °C

I dag, 16. november 2019
21:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
10 °C

I dag, 16. november 2019
21:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
6 °C