Jan Vincent Rostowski

Jacek_Rostowski_finansminister_i_Polen_fra_2007

(30. april 1951)

Jacek Rostowski er født i London. Hans far, Roman Rostowski, arbejdede som personlig assistent for Tomasz Arciszewski, der var leder af den polske eksilregering i London under 2. Verdenskrig.

Familien vendte ikke tilbage til Polen efter krigen. Roman Rostowski blev ansat i det britiske Foreign and Commenwealth Office.

Han blev udstationeret på en række diplomatiske missioner i blandt andet Kenya, Mauritus og Seychellerne, hvor Jacek Rostowski tilbragte en stor del af sin barndom.

Jacek Rostowski studerede økonomi ved University College London og London School of Economics. Straks efter sin eksamen begyndte han at undervise i økonomi.

I 1988 kom til School of Slavonic and East European Studies ved University of London, hvor han var ansat indtil 1995.

I løbet af 1980erne blev Jacek Rostowski aktiv i The Polish Solidarity Campaign, som var en London-baseret støttegruppe for Solidarnosc bevægelsen.

Under den store økonomiske transformation i Polen fra 1989 til 91 fungerede han som rådgiver for den daværende polske finansminister Laszek Balcerowicz.

I begyndelsen af 90erne var han desuden rådgiver for den russiske regering.

I to omgange 1995-2000 og 2005-2006 arbejdede Jacek Rostowski som leder af det økonomiske faktultet ved Det Centraleuropæiske Universitet i Ungarns hovedstad Budapest.

Fra 1997 til 2001 stod Jacek Rostowski i spidsen for Det Makroøkonomiske Råd i det polske finansministerium, og i perioden 2002 til 2004 var han rådgiver for den polske nationalbankdirektør.

I 2004 blev Jacek Rostowski udpeget til økonomisk rådgiver for den polske Bank Pekao SA.

Den post forlod han, da premierminister Donald Tusk 16. november 2007 udnævnte ham til republikken Polens finansminister.

Magasinet The Banker, som udgives af Financial Times gruppen, har kåret Jacek Rostowski som Årets Finansminister i Europa 2009.

Jacek Rostowski er medstifter af den polske tænketank CASE – Center for Social og Økonomisk Reseash. Indtil han blev udnævnt til finansminister sad han i centrets bestyrelse.

Jacek Rostowski er gift og har to børn. Han taler flydende polsk, engelsk, fransk, russisk og tysk.