Ud over pressemøde og koncert fik Jean Michel Jarre tid til at deltage i en parade, der markerede Polens uafhængighedsdag. Foto: www.gdansk.pl
GDANSK: Før en koncert i går meldte musikeren, Jean Michel Jarre, sig som ambassadør for Gdansk i kampen om at blive Europæisk Kulturby 2016.
Gdansk er en af de fem polske byer, der er med i opløbet om at blive Europæisk Kulturby i 2016.
Den franske musiker Jean Michel Jarre meddelte i går, at han vil optræde som ambassadør for Gdansk frem mod beslutningen om, hvilken polsk by der æren at at blive kulturby.
Den endelige udvæglse bliver foretaget af en international komite.
Populær i Gdansk
Løftet blev afgivet på et pressemøde for ud for en koncert i byen i aftes.
Jean Michel Jarre er populær i Gdansk. I 2005 spillede han på skibsværftet i Gdansk for et publikum på over 100.000 mennesker. Koncerten markerede 25 året for oprettelsen Solidaritet bevægelsen.
Et særligt sted
Under pressemødet kaldte Jean Michel Jarre Gdansk for “et særligt sted”.
– Takket være de begivenheder, der fandt sted på skibsværftet i Gdansk, begyndte overgangen til demokrati i Central- og Østeuropa. De personer, der udgjorde Solidaritet, viste verden, at en fælles, modig indsats kan føre til ændringer, som forekom umulige, sagde Jean Michel Jarre.
Tre koncerter mere i Polen
Ud over koncerten i Gdansk skal Jean Michel Jarre give koncerter i tre andre polske byer: Plock, Wroclaw og Rzeszow.
Læs mere om koncerten i 2005 og se billeder fra den store begivenhed på Jean Michel Jarres hjemmeside