Valuta:100 PLN koster 174,07 DKK
Fredag 15 november 2019

Jeppe Kofod: Freden kan vi ikke tage for givet

Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (th.) har været i Warszawa søndag for at markerer 80 året for Anden Verdenskrig udbrud. Her sammen med Mogens Lykketoft, tidligere minister og formand for Folketinget og FN Generalforsamling. Arkivfoto.
HistorieWARSZAWA: Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod er i den polske hovedstad til minde om 80 årsdagen for Anden Verdenskrigs udbrud.
Af: Jens Mørch
2. september 2019 - 0:53

Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod er i Warszawa. I en meddelelse i forbindelse med rejsen siger ministeren:

- Vi markerer i dag 80-året for udbruddet af Anden Verdenskrig, da nazisterne invaderede Polen den 1. september 1939. Det blev startskuddet til den mest ødelæggende og rædselsfulde krig verden endnu har set. 2. verdenskrig ændrede verden for bestandig og kostede mange millioner af mennesker livet. I dag sænker vi hovedet i respekt for krigens ofre. Samtidig må vi huske at løfte blikket og reflektere over Europas historie. For vi kan ikke tage fred og frihed for givet. Det viser historien med alt tydelighed.

- Den fred og frihed, som vi nyder godt af i dag, hviler på stærke samarbejdsinstitutioner som EU og NATO. Den hviler på et stærkt venskab mellem Europa og USA. Og den hviler på den grundlæggende idé om en regelbaseret verdensorden bygget på samarbejde og et fælles ansvar for Verden.

- Dagen i dag bruger vi til at løfte blikket. Dagen i dag bruger vi til at reflektere over Europas historie. Dagen i dag bruger vi til at minde hinanden om, at vi ikke kan tage den tryghed og velfærd for givet, som vi nyder som borgere i frie samfund. Vi hæver os over dagligdagens politiske uenigheder og trakasserier. Og sammen med vores allierede fra Anden Verdenskrig ringer vi med fredens klokke i hjertet af Warszawa, som stort set blev jævnet med jorden under krigen, sagde Jeppe Kofod inden han ringede på klokken ved den Ukendte Soldats grav på Pilsudski-pladsen i det centrale Warszawa.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 15. november 2019
11:00-12:00

Skyet

Skyet
8 °C

I dag, 15. november 2019
11:00-12:00

Skyet

Skyet
6 °C

I dag, 15. november 2019
10:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
9 °C

I dag, 15. november 2019
11:00-12:00

Skyet

Skyet
9 °C

I dag, 15. november 2019
10:00-12:00

Skyfrit

Skyfrit
8 °C