Jernbaneselskab får bøder for kaos med ny køreplan

    Polsk togtrafik er præget af forsinkelser og aflysninger, som følge af en ny køreplan, der skulle træde i kraft 12. december. Også de nye højhastighedstog er blevet forsinket. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    WARSZAWA: En ny køreplan i det polske jernbaneselskab PKP har udløst så meget kaos, at Infrastruktur- ministeriet nu kræver bøder og sanktioner. Regeringens koalitionspartner kræver ministerens afgang.


    Det polske ministerium for infrastruktur har mistet tålmodigheden med tre togselskaber, alle ejet af PKP, der har givet kaos og forsinkelser på det polske jernbanenet.

    Ny køreplan

    En ny køreplan, der skulle være trådt i kraft den 12. december, er ikke blevet gennemført, og forvirringen har skabt uacceptable tilstande for togpassagererne.

    – PKP står overfor betydelige bødekrav, sagde viceinfrastrukturminister Juliusz Engelhardt i det polske parlament Sejmen. Han understregede også, at selskaberne vil blive udsat for yderligere sanktioner.

    Undskyld

    Viceministeren undskyldte samtidig overfor passagerne, de store problemer som de nye køreplaner har medført. Kritikken af togtrafikken har været så overvældende, at PKP i dag har annoncer og plakater på alle stationer, hvor man redegør for situationen, og undskylder overfor kunderne.

    Mistillidsvotum?

    Regeringens støtteparti, den socialdemokratiske Venstrealliance, kræver at infrastruktur minister Cezary Grabarczyk, går af som konsekvens af det polske togkaos.