Valuta:100 PLN koster 176,38 DKK
Mandag 20 januar 2020

Julemarkeder trækker turister til de polske byer

Julemanden er allerede landet i Gdansk. På det populære julemarked er der oplevelser til alle. Her kan de mindste kommer med deres juleønsker til selveste julemanden. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
TraditionGDANSK: Julestemningen har fundet vej til de polske byer, hvor julemarkederne trækker talrige gæster fra ind og udland. Julemarkedet i Gdansk – på byens hovedtorv – er kåret som Europas tredje bedste.
Af: Jens Mørch
15. december 2019 - 20:26

Julemusik, duft af gran, æbleskiver og andet særligt polsk mundgodt, er ingredienser i de polske julemarkeder. Og selv om polakkerne normalt begynder juleløjerne senere end vi gør i Danmark, så er alle de berømte julemarkeder i Polens større byer åbnet for længst. Og nogle af dem lukker ikke før i det nye år, på Helligtrekongersdag, den 6. januar. De fleste selv meget små byer i Polen har sine egne julemarkeder med sine egne specialiteter.

Flere gratis nyheder på dansk om Polen?
Læs mere her.

Gdansk er 3. bedst i Europa

I kystbyen Gdansk åbnede julemarkedet på byens hovedtorv, for enden af Dluga Steet (Den Lange Gade), allerede i november. Julemarkedet her er kåret som Europas tredje bedste. Her er der – som mange andre steder i Gdansk – julemarked frem til og med den 1. januar. Men længden af julemarkedernes åbningstider er forskellige fra by til by og fra sted til sted.

På julemarkedet på torvet i Gdansk kan man lytte til julesange, se på julelys og dekorationer, der er med til at skabe en hyggelig atmosfære, mellem de mange små træskure, hvor der sælges alt godt til julen. Her kan man købe alt i julepynt, håndlavede souvenirs, imponerende glaskugler, nationalkeramik, broderede duge, træskulpturer, legetøj og meget, meget mere. Af høj kvalitet og til fornuftige priser.

Polske specialiteter

På det gastronomiske område tilbydes der traditionel polsk mad efter de originale opskrifter. Her er pierogi, kål med kød og svampe, den særlig żurek og et stort udvalg af pølser og andet mundgodt. Og naturligvis, mange boder med gløgg, juleøl og brændte mandler. Hvis ikke det er nok, så kan man nemt finde en god restaurant i nærheden, ligesom det nye meget store shopping center Forum kan indfri resten af ønskerne på ønskesedlen til jul.

SE MERE
Eksternt link: Gdansk julemarkeder 2019 (engelsk)

I Warszawa er der stort julemarked i den gamle bydel, hvor der igen er opstillet en skøjtebane. I hovedstaden fortsætter julemarked frem til 6. januar. I Krakow fortsætter julemarkederne til og med 2. juledag, men man i Poznan stopper løjerne den 22. december.

Men uanset hvor man er i Polen, er et besøg på et af de mange julemarkeder en god oplevelse for hele familien.

SE MERE
Polens Turistorganisation: Julemarkeder i Polen

Flere gratis nyheder på dansk om Polen?
Læs mere her.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 20. januar 2020
04:00-06:00

Skyet

Skyet
1 °C

I dag, 20. januar 2020
05:00-06:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
1 °C

I dag, 20. januar 2020
05:00-06:00

Skyet

Skyet
2 °C

I dag, 20. januar 2020
05:00-06:00

Skyet

Skyet
0 °C

I dag, 20. januar 2020
04:00-06:00

Skyet

Skyet
2 °C