Justitsminister stopper MELD-fusk sag mod sig selv

Polens justitsminister Zbigniew Ziobro, der er hovedarkitekten bag de kontroversielle retsreformer, er ikke blevet afhørt i sagen om fusk med EU-midler i den såkaldte MELD-sag, som Ekstra Bladet og Newsweek Polska afslørede for fire år siden. Arkivfoto.

WARSZAWA: Anklagemyndigheden i Polen har indstillet efterforskningen af sagen om svindel med EU-penge i MELD-sagen, som justitsministeren er anklaget i. Ministeren er ikke blev afhørt i sagen.


I november 2016 afslørede polske Newsweek Polska og det danske Ekstra Bladet, at flere medlemmer af den nu nedlagte MELD-gruppe i Europa-Parlamentet, havde fusket og fået udbetalt EU-midler, til arrangementer og EU-fremstød som ikke er gennemført til formålet. Blandt de mistænkte for fusk er blandt andet det nuværende danske medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt.

LÆS OGSÅ: Justitsminister fra fusket med EU-penge

På polsk side er den hovedanklagede i sagen formanden for Solidarna Polska, Zbigniew Ziobro, som er en del af regeringskoalitionen i den nuværende polske regering. Polens justitsminister hedder i dag Zbigniew Ziobro, og han er nu øverste chef for politi og retsvæsen i Polen.

Sag indledt i 2017

I januar 2017 – efter afsløringer månederne før – indledte en domstol i Warszawa et sagskompleks, hvor man ikke alene så på EU-midler til Solidarna Polska, men også til de øvrige polske partier med medlemmer i Europa-Parlamentet. Dette arbejde er gået i stå, og den hovedanklagede justitsminister er end ikke afhørt i sagen, skriver onet.pl. Mange af de penge, som uretmæssigt er opkrævet fra EU, er gået til firmaer og organisationer, som justitsministerens venner og familiemedlemmer kontrollere. De har så til gengæld givet store bidrag til partikassen.

LÆS OGSÅ: Medier trues til tavshed efter afsløring af EU-fusk

Anklagemyndigheden har nu fastslået, at man ikke ser noget problem i at mange af pengene er overført til den nuværende justitsministers venner og familiemedlemmer.

Det er EU svindelkontor – OLAF – der har arbejdet med sagen, og som har sendt sagens akter videre til retslig behandling i Polen. Altså i det polske tilfælde til sagens hovedtiltalte, den nuværende justitsminister Zbigniew Ziobro.

I Danmark er MELD-sagen ikke afsluttet.

Mere om situationen i Polen? Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.