Jysk_bygger_nyt_polsk_hovedkvarter_ved_Gdansk

Det danske arkitektfirma AK83 har tegnet den nye administrationsbygning for Jysk. Illustration: AK83


GDANSK: Den danske Jysk koncern har valgt at placere sit nye polske hovedkvarter i Gdansk. Bygningen bliver taget i brug i 2012.


I løbet af 2012 åbner Jysk koncernen sin nye administrationsbygning i Polen.

Den bliver placeret i et erhvervsområde, cirka otte kilometer vest for Gdansk.

Bygningen bliver på 1.100 kvadratmeter fordelt på to etager, oplyser det danske arkitektfirma AK83, som har tegnet projektet.

55 arbejdspladser

På grunden er der mulighed for at udvide bygningen med yderligere 600 kvadratmeter.

Administrationsbygningen får plads til 55 arbejdspladser, samt undervisningslokaler og gæsteværelser til medarbejdere udefra.

133 butikker i Polen

Ved udgangen af seneste regnskabår havde Jysk 133 butikker i Polen.

Alene i Gdansk ligger fem butikker.

Desuden har Jysk i Radomsko bygget et kæmpestort distributionscenter, som forsyner butikker i en række lande i Central- og Østeuropa.