Kaczynski: Flere pensioner til handicappede

    jaroslaw_kaczynski_19_maj_2019_eu_polennu_pis

    Partiformand Jaroslaw Kaczynski på partikonvent i Krakow, hvor han kom med nye løfter om penge til polakkerne. Foto: PiS.


    WARSZAWA: Skattefrihed til unge under 26 år, flere børnepenge, penge til kvinder har født mere end tre gange, penge til bønder med grise og køer – og nu får handicappede også en kontant belønning for at stemme på regeringspartiet.


    Nye løfter så dagens lys på søndagens konvent i regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) der fandt sted i Krakow. Partiformand Jaroslaw Kaczynski kom med en nyhed, om at hvis PiS beholder magten, så vil handicappede få 500 zloty hver måned. Det sker efter at regeringen har været udsat for massiv kritik på grund af de dårlige forhold for handicappede i Polen.
    Regeringspartiet er under pres, og er styrtdykket i målingerne en uge før valget. Tilsagnet til de handicappede anses som et nyt forsøg på at sikre sig opbakning til valgene i Polen. Først EU-valget søndag, og seneste i november valget til parlamentet.

    Dyre reformer

    Mange økonomer advarer mod Kaczynskis regimet gaveregn til polakkerne, der kan slå bunden ud af den polske økonomi. Senest har regeringspartiet lovet, at alle forældre får 500 zloty pr. barn om måneden, tidligere tjenestemænd har fået et engangsbeløb, unge under 26 år slipper helt for at betale skat, og op til EU-valget lovede Kaczynski, at bønder ville få 100 zloty for hver en gris i besætningen, og 500 zloty for en ko.

    Polens statsminister Mateusz Morawiecki var også med på PiS-konventet i Krakow, og bekræftede partiformandens løfte. Pengene skal komme fra en særlig skat, og hvis ikke EU godkender den, vil han finde pengene andre steder, lovede han under partikonventet til stor jubel for de fremmødte.