Jaroslaw_Kaczynski_skriver_til_lande_om_Rusland_0
WARSZAWA: Trods pres fra baglandet i Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), har Kaczynski ikke tænkt sig at vige pladsen for yngre kræfter.

– Jeg bliver som leder af partiet, altså medmindre nogle beslutter noget andet, sagde Jaroslaw Kaczynski på en pressekonference, efter rygter om oprør i partiets bagland, efter endnu et nederlag til PiS og den katolske kirke.

Lovet at trække sig

I 2008 sagde PiS-lederen ellers, under en forelæsning på det katolske universitet i Lublin, at han ville gøre plads til yngre kræfter, hvis ikke han genvandt magten i Polen til PiS ved valget i 2011, hvilket partiet gjorde i søndags.

Tre års mere erfaring

Når Kaczynski i dag alligevel ikke vil trække sig, er det fordi, som han udtrykker det: Tre års mere erfaring i politik, og den forandring af livet, som tabet af tvillingbror præsident Lech Kaczynski betød for ham. Han omkom den 10. april i fjor ved Smolensk sammen med 95 andre højtstående polakker på vej til 70 års sørgedag for Katyn.

Jaroslaw Kaczynski siger, at det eneste partiet ikke har brug for er uro, og at han fortsat er den rette leder.

Udbrydere

Sidste år brød flere medlemmer med PiS, og dannede deres eget: Polen Kommer Først. Og nu er en ny splittelse tilsyneladende på vej, efter parlamentsvalget i søndags, som tidligere omtalt af polennu.dk.