Kaczynski kræver igen tysk krigsskade erstatning

    Valg pis_jaroslaw_kaczynski_polennu
    Partiformand Jaroslaw Kaczynski har ingen planer om at udskrive valg i utide, siger han til et polsk magasin. Han afviser også, at han har planer om et såkaldt Polexit fra EU. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.

    Jaroslaw Kaczynski tog direkte fra et hospitalsophold til samtale på Polsk Radio, hvor han på ny krævede krigsskade erstatning fra Tyskland. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.


    WARSZAWA: Polens stærke mand partiformand Jaroslaw Kaczynski, er blevet udskrevet fra hospitalet og kræver i sit første radiointerview på ny at få krigsskade erstatning fra tyskerne.


    Det har trukket internationale overskrifter, at Jaroslaw Kaczynski igen har krævet at Tyskland skal betale erstatning til Polen for tabene under Anden Verdenskrig. Seneste kom kravet lige efter, at Kaczynski var blevet udskrevet fra hospitalet.

    Vi har krav på kompensation

    Hans ærinde i det statskontrollerede Polsk Radio var egentligt at forklare, hvorfor han har bestemt at droppe fængsling af folk, der udtrykker sig mod den polske lovgivning om Anden Verdenskrig. En sag der har udløst stærke reaktioner – ikke mindst i USA og Israel.

    Men det samtalen med Kaczynski var gentagelsen af kravet om krigsskade erstatning fra tyskerne for Anden Verdenskrig, krydret med ordene:

    – Det var tyskerne, der invaderede Polen, myrdede millioner af mennesker, påførte massive skader, ødelagde materielle varer, og vi har krav på kompensation for dette.

    Tysker kamp

    Siden Kaczynski-regeringen ragede uklar med EU og Tysklands Angela Merkel – og efter det polske nederlag i forbindelse med valget af Donald Tusk som EU-præsident – har den polske ledelse været efter tyskerne, og har blandt andet krævet krigsskade erstatning. Polens regering har for længst oplyst, at den forbereder et krav mod Tyskland.

    Polakker frikendt

    Mandag underskrev den israelske og den polske regering, en erklæring der forbyder omtalen af dødslejre som polske, og som fastslår at Polen og polakkerne ikke hjalp Nazityskland med deres ugerninger. Det er denne erklæring, der har banet vejen for at Kaczynski kunne komme ud af kattepinen med især USA og Israel. At en polsk leder kan komme på kant med en amerikansk eller en israelsk kollega, forekom forinden utænkeligt.

    Nu har parlamentet droppet loven, men det er fortsat forbudt at omtale udryddelseslejre som bl.a. Auschwitz som værende polske.