Torsdag aften blev en af Kaczynskis største kritikere, tidligere minister og advokat Roman Giertych kørt væk i ambulance, efter at det hemmelige polske politi havde ransaget hans hjem og arresteret ham. Privatfoto.

WARSZAWA: En Kaczynski-kritisk advokat, der er tidligere vicestatsminister under Jaroslaw Kaczynski i 2007, er i kritisk tilstand, efter at det hemmelige politi torsdag har anholdt ham, og ransaget hans hjem. Myndighederne siger han har det godt.

LÆS  Jaroslaw Kaczynski politianmeldt efter afsløringer

Tidligere vicestatsminister under Kaczynski-regeringen i 2007, advokat Roman Giertych, er fortsat indlagt, efter at det hemmelige polske politis særlige anti-korruptionsenhed CBA, torsdag ransagede hans hjem udenfor Warszawa. En CBA-agent førte ham ud på badeværelset og lukkede døren. Da de kom ud igen, havde advokaten mistet bevidstheden, fortæller hans datter Maria, der overværede den voldsomme ransagning.

Kørt væk i ambulance

Han blev ført bort i ambulance efter ”toilet-besøget”, og der er stærkt modstridende oplysninger om hans aktuelle helbredstilstand. En talsmand for den politiske enhed i ministeriet, der tager sig af de hemmelige tjenester, Stanislaw Zaryn siger, at advokaten har det godt på hospitalet, mens advokatens kone, Barbara Giertych på Twitter skriver, at hendes mands helbredstilstand er meget kritisk, og at han er i livsfare. Giertych’s egen advokat, der har været i kontakt med Giertych, siger at han kun i korte tidsrum er ved bevidstheden, og at anklagemyndigheden har brudt reglerne ved at afhører ham, når han ikke er ved sine fulde fem.

Politisk anholdelse?

– De er værre end kommunisterne, kommunisterne skjulte i det mindste ikke, at de arresterede folk af politiske grunde. Det her er klart for alle, at der er tale om en politisk handling. Nu leder de efter nogle falske beviser, som undskyldning for at de har brudt ind, siger datteren Maria Giertych.

LÆS  Parlament ændrede valgregler natten til lørdag

– Jeg husker mine fars sidste ord under ransagningen torsdag, skriver datteren på Twitter.

Anklagemyndigheden afviser påstandene om, at det hemmelige politi skulle være årsagen til, at advokaten blev bevidstløs og kørt væk i en ambulance. Det insinueres derimod, at der er tale om et skuespil fra advokatens side, siger advokatens egen advokat. Han betegner påstanden som absurd.

LÆS  Ekspert om EU-dom: Dagbøder er næste skridt
Polens særlige anti-korruptionsenhed CBA, ransagede den kendte advokats hjem og førte ham i håndjern. Arkivfoto.

Hvorfor ransagning?

Myndighedernes officielle forklaring på ransagningen er, at advokat Roman Giertych skulle have været involveret i svindel og hvidvaskning af penge for et beløb på cirka 100 millioner zloty i perioden 2010 – 2014. Det er dog nye oplysninger fra februar 2017, der ifølge anklagemyndigheden har udløst arrestordren, der blev effektueret dagen før advokaten skulle føre en vigtig sag for en klient i retten.

Ny dommer

Det er en dommer i Poznan, der netop er blevet forfremmet af Polens justitsminister, og som har fået fordoblet sin løn, der har anmodet om ransagningen og beslaglæggelse af advokatens pc’er, dokumenter og andre bevismaterialer. Elleve andre højtstående polakker er også blevet tilbageholdt i sagen. De risikerer ti års fængsel.

Flere lande i Europa – samt EU – anerkender ikke de polske domstoles uafhængighed, og derfor er det næppe alene juraen, der bliver afgørende for sagens udfald. Men en talsmand for det hemmelige polske politi (CBA) siger, at tjenesten har tilstrækkelige mistanke og beviser, der retfærdiggør arrestationerne.

5 millioner i kaution

Lørdag har anklagemyndigheden krævet 5 millioner zloty i kaution for at løslade advokaten, han har fået forbud mod at føre retssager som advokat (mange af hans klienter har sager mod Kaczynski, red.), han bliver politi overvåget og han har forbud mod at forlade Polen. Roman Giertychs egen advokat er ikke enig i anklagen, og mener der bør rejses sigtelse.

LÆS  Ikke alt fra kommunist-tiden er et problem i Polen

Arrestationerne har udløst stærke reaktioner i Polen, da Roman Giertych er en kendt modstander af Kaczynski, og som advokat ligger han ifølge samstemmende kilder, inde med beviser for, at Jaroslaw Kaczynski har deltaget i kriminelle handlinger om afpresninger og korruption, både mens han var statsminister, men også i nyere tid.

LÆS  Hemmelig fredsaftale underskrevet af regerings-parterne

Biden: Kaczynski, Putin og Erdogan

Fredag sammenlignede den amerikanske præsidentkandidat Joe Biden, Kaczynski med Putin og Erdogan, og lovede at han ville gribe ind overfor tidligere kommunistiske lande som Polen, Hviderusland og Ungarn, der har store problemer med den frie verden og demokratier.

SE DEN OFFICIELLE ANKLAGE (kun polsk)

Kendt Kaczynski kritiker

Hvem er denne advokat Roman Giertych? Han er kendt for at være en af Kaczynskis største modstandere. Det er til trods for, at Roman Giertych var vicestatsminister under Jaroslaw Kaczynski i 2007, da han i et år var landets statsminister. Advokat Giertych har siden været en respekteret advokat, og har været udpeget til flere ledende juridiske topjob under Donald Tusk-regeringerne (2007 – 2014). Han har været advokat for flere, der har et udestående med Jaroslaw Kaczynski, og han ligger inde med mange beviser for flere af Kaczynskis påstående svindelnummer, sagde han til hans egen advokat onsdag. Den senest og mest kendte sag, er i forbindelse med beskyldninger om, at Jaroslaw Kaczynski har forsøgt at bestikke folk, der skulle sikre ham bygningen af landets højeste twintower højhuse i Warszawa, som skulle symbolisere de to Kaczynski-brødre; Lech og Jaroslaw. Også kaldet for Kaczynski Towers i daglig omtale.

Har beviser

Polen er under stærkt internationalt pres, da landet blandt andet ikke længere har et uafhængigt retsvæsen. Senest har Norge givet asyl til en polak, der er forfulgt af myndighederne i Polen. Anklagemyndigheden i Polen ligger nu hos landets justitsminister, der er politisk valgt.

LÆS  PiS-politiker undskylder for at have givet fuck-finger

Onsdag aften havde Giertych sagt til sin advokat, i forbindelse med en verserende retssag, at han havde fundet dokumenter, der kunne afsløre Polens stærke mand; regeringspartiets nuværende formand, Jaroslaw Kaczynski.

LÆS  Strejken der rystede kommunismen og Sovjetunionen

polennu.dk følger sagen.

Flere uafhængige nyheder fra Polen? Hvis du vil støtte os, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Hvis ja, så tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.