
WARSZAWA: Polens parlament har ophævet Jaroslaw Kaczynski og tidligere forsvarsminister Mariusz Błaszczaks immunitet.

Partiformand Jaroslaw Kaczynski og tidligere forsvarsminister Mariusz Błaszczak fra det største oppositionsparti Lov og Retfærdighed (PiS) har fået ophævet deres politiske immunitet. De anklages for at have misbrugt israelsk spyware mod politiske modstandere.
(Fortsættes under)
Tidligere forsvarsminister og vicestatsminister
Parlamentet stemte for at ophæve partiformand og tidligere vicestatsminister – og den tidligere forsvarsminister immunitet i en bagvaskelsessag der er anlagt af Krzysztof Brejza, som er medlem af Europa-Parlamentet for det største regeringsparti Borgernes Platform (PO).
PiS, som blev afsat i slutningen af 2023 efter otte år ved magten, er anklaget for at bruge det israelsk-fremstillede Pegasus-spyware mod dets politiske modstandere, herunder imod Brejza.
Spionage mod politiske modstandere
Modstandere af PiS siger, at partiet spionerede mod sine modstandere for at opnå politisk fordel.
Krzysztof Brejza skrev på X-twitter torsdag, at Kaczynski engang var den mest magtfulde mand i Polen, men nu må han endelig stå til ansvar for at bagvaske ham.
– En mand, der troede, at han altid ville kunne være ustraffet, lærer nu, hvad lighed for loven betyder, skrev Brejza.
Partiformand Jaroslaw Kaczynski og tidligere forsvarsminister Mariusz Błaszczak ventes at blive afhørt i midten af marts.
polennu.dk har hver dag – året rundt siden 2008 – leveret daglige nyheder fra og om Polen og polakkerne på dansk. Vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Der er flere muligheder.
Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 eller DKK 500,00.