Jaroslaw_Kaczynski_Smolensk_polennu
RYBNIK: Den afdøde polske præsidents tvillingebror, Jaroslaw Kaczynski, siger nu, at han fik at vide at hans bror kan have overlevet Smolensk ulykken.
LÆS  Domstol skal udstede arrestordre mod Smolensk-flyveledere


– Jeg fik at vide om morgenen den 10. april 2010, da jeg var på hospitalet for at besøge min mor, at min bror nok ikke var død, sagde Jaroslaw Kaczynski, leder af oppositionspartiet Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) til journalister mandag i Rybnik.

– De oplysninger (om, at præsident Kaczynski kan have overlevet) var formentlig, fra det polske udenrigsministerium, sagde Jaroslaw Kaczynski.

Tre overlevede?

Kaczynski udtalelser kommer efter at et andet ledende PiS-medlem Antoni Macierewicz, i sidste uge hævdede, at der er beviser for, at tre uafhængige kilder har oplyst, at der var tre overlevende personer der blev kørt væk i ambulancer efter flystyrtet den 10. april 2010 i Smolensk. De officielle rapporter, fra Polen og Rusland, fastslår begge, at samtlige 96 passagerer døde på flyet styrtede mod jorden.

Attentat

Lov og Retfærdighedspartiet vil nu fremlægge beviser for deres påstand. Partiet, PiS, mener ikke at der var tale om en ulykke, da 96 polakker omkom, men et bevidst attentat mod den daværende polske præsident.

Jaroslaw Kaczynski skulle også have været med på dødsflyet i Smolensk, men blev hjemme i sidste øjeblik, da brødrenes mor helbredstilstand var blevet forværret på sygehuset, hvor hun var indlagt.

LÆS  Domstol skal udstede arrestordre mod Smolensk-flyveledere
LÆS  Domstol skal udstede arrestordre mod Smolensk-flyveledere