Kæder af store varehuse i Polen fusionerer

    varehuse_polen

    To af de store varehuse kæder – de såkaldte hypermarkeder – får samme ejer i Polen. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Den franske gigant inden for store varehuse Auchan opkøber Reals butikker i Polen.


    Den franske såkaldte hypermarkedskæde Auchan har købt kollegaen Real og overtager alle Reals butikker i Polen. Det skriver Wyborcza.biz. Hypermarkeder findes ikke i Danmark, men er kæmpestore varehuse på mindst 5000 kvadratmeter med et meget bredt sortiment inden for fødevarer og nonfood-varer.

    78 butikker

    Skiltene på Reals butikker vil snart blive skiftet til Auchans skilte. Auchan vil efter opkøbet få 78 hypermarkeder i Polen og mere end 20.000 ansatte.

    I alt findes 320 hypermarkeder i Polen, og hypermarkeder udgør 12 procent af detailhandlen i Polen.

    Udenlandske kæder dominerer

    Fusionen betyder, at det polske marked for detailhandel i endnu højere grad bliver domineret af udenlandske kæder.

    I dag er de største kæder inden for hypermarkeder de to franske kæder Auchan og Carrefour og britiske Tesco, mens de største supermarkedskæder er den potugisiske kæde Biedronki og de tyske kæder Lidl og Kaufland.

    Hypermarkeder mindre rentable

    De enorme hypermarkedskæder kom til Polen i 1990’erne, og dengang spåede økonomer, at hypermarkeder var fremtidens mest rentable detailhandelskæder, skirver Wyborcza.biz.

    I dag er indtjeningen dog væsentligt højere for supermarkedskæderne med mindre butikker som Lidl og Biedronka, der i gennemsnit har en indtjening på 2,5 procent, end den er for hypermarkedskæderne, der i gennemsnit tjener mellem 0,6 og 0,7 procent. Det skriver Wyborcza.biz.