Kamil_Stoch_fra_Polen_vinder_world_cup_i_skihop
PLANICA: Ingen af konkurrenterne kan længere nå Kamil Stoch i world cupen i skihop, der afsluttes i disse dage i Slovenien.

Polakken Kamil Stoch fik i går de afgørende point, som gjorde ham umulig at nå for konkurrenterne i dette års world cup i skihop. Stoch vinder dermed verdens mest prestigefulde titel inden for skihop i 2014.

Solid føring

Allerede før gårsdagens turnering i Slovenien havde Stoch en solid føring foran sine nærmeste konkurrenter sloveneren Peter Prevc og tyskeren Severin Freund.

For at blive overhalet på de samlede point i sæsonen skulle Stoch slutte på mindre end end niendeplads i går, mens Prevc skulle vinde førstepladsen. Stoch kom dog ind på fjerdepladsen og titlen som vinder af denne sæsons world cup var dermed i hus.

To guldmedaljer ved OL

Kamil Stoch har haft en fantastisk sæson, hvor han blandt andet vandt to guldmedaljer til Polen ved OL i Sochi.

Tradition for skihop

Kamil Stoch følger dermed i fodsporene på den polske skihopper Adam Malysz tidligere succes. Malysz vandt world cupen i skihop fire gange, senest i 2007.

World cupen i skihop blev gennemført første gang i vinteren fra 1979 til 1980. World cupen er en samlet pointkonkurrence over flere turneringer og regnes for verdens mest prestigefulde titel inden for skihop.