Kemikoncern_i_polsk_eliteindeks
WARSZAWA: Kapitalgruppen Boryszew SA og kemikoncernen Synthos bliver optaget i WIG 20 – topindekset på Polens børs.

Indekset over de 20 største aktier på Børsen i Warszawa, WIG 20, står over for sin årlige justering.

Nye selskaber i det polske topindeks bliver kapitalgruppen Boryszew, der ejer virksomheder indenfor kemi- og metalindustrien i Polen og andre lande, samt kemivirksomheden Synthos.

To selskaber ud

Getin Bank og PBG Group, der leverer udstyr til energisektoren, vil ikke længere være en del af af WIG 20.

Ændringen har virkning fra 16. marts.