En polsk romersk-katolsk præst er anholdt efter at have røget hash med to messedrenge. Arkivfoto.
GLIWICE: En katolsk præst er anholdt efter at have røget hash med to mindreårige messedrenge.
En 26-årig romersk-katolsk præst fra den sydpolske by Gliwice er anholdt af politiet, skriver det polske nyhedsbureau PAP. Han blev taget på fersk gerning i færd med at ryge hash i en bil med to mindreårige messedrenge.
Hash i bilen
Den anholdte præst blev opdaget i en bil i udkanten af en skov i byen, mens han røg med de to drenge på 16 og 17 år. Politiet fandt desuden 2,5 gram hash i bilen.
Chefens bil
Men den unge præsts trængsler er næppe over. Det var nemlig i sognepræstens bil at forseelsen blev begået, og han er chef for den 26-årige præst i den stærk katolske menighed i St. Bartholomew kirke i Gliwice. Sognepræsten er orienteret om sagen gennem pressen.
Myndighederne vil ikke udtale sig i sagen.