
WARSZAWA: Kirken har alt for meget magt mener et flertal af polakkerne. Flest ældre og højt uddannede står for den holdning.
Kirken har alt for meget magt mener næsten 60 procent af polakkerne i en ny SW Research måling, der er lavet for net mediet Onet.pl.
Holdningen er mest udbredt blandt ældre og højtuddannede polakker. Da de blev spurgt, om den katolske kirke spiller en for stor rolle i polsk politik, svarede 58,8 procent “ja”, mens 25 procent var uenige. 16,2 procent har ingen holdning til spørgsmålet eller er uafklaret.
(Fortsættes under)
Overraskende er det, at 63,3 procent af polakkerne over 50 år mener at kirken har alt for meget magt. Til sammenligning er det kun 53 procent under 24 år, hvilket er det laveste blandt alle aldersgrupperne.
Kirken har alt for meget magt – også i skolerne
Senest er spændingerne om hvorvidt kirken har alt for meget magt eskaleret i forbindelse med religionsundervisningens indflydelse og betydning for undervisningen i skolerne.
Selvom Polen ofte opfattes som et overbevist katolsk land, er virkeligheden mere nuanceret. Mens et flertal af polakker identificerer sig som katolikker, benægtes religiøs praksis og tro.
Den katolske kirke har historisk set haft en stærk position i det polske samfund og spillet en helt afgørende rolle i den nationale identitet og modstanden mod fremmed styre.
polennu.dk er det førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

