Køen til præsidentpaladset i Warszawa var lang mandag, da polakker trodsede regnen for at tænde et lys for præsidenten, der de kommende dage ligger lit de parade i præsidentpaladset. Foto: Martin Bager, polennu.dk.
WARSZAWA: Polen modtager kondolencer fra hele verden efter præsidentens flyulykke, der kostede 96 polakker livet. I går var der en hilsen fra rummet.
Statsledere fra hele verden har udtrykt ønske om at deltage i bisættelsen af præsident Lech Kaczynski, siger den polske udenrigsminister Radek Sikorski.
Polens premierminister Donald Tusk og USA-præsidenten Barack Obama har haft en lang og hjertelig telefonsamtale, ligesom den polske regeringschef også har talt med den russiske præsident Dmitry Medvedev og regeringschef Putin, som Tusk også mødtes med ved ulykken i Smolensk.
– Mange statsledere og regeringschefer har kondoleret, og ønsker at deltage i ceremonien, siger den polske udenrigsminister til det polske dagblad Rzeczpospolita.
87 omkomne fundet
Tidspunktet for en højtidelighed er ikke fastlagt, da Polens regering har ønsket at lave en fælles ceremoni for alle omkomne fra præsidentens fly. Før det kan ske, skal de omkomne findes, identificeres og bringes til Polen.
Ud af de 96 døde ved ulykken i lørdags, har efterforskerne indtil nu kun fundet 87, skriver Rzeczpospolita, mandag aften.
Hilsen fra rummet
Den japansk astrounaut, Soichi Noguchi, som befinder sit langt ude i rummet på den internationale rumstation ISS, har udtrykt sorg og medfølelser overfor ofrene for ulykken i Smolensk og det polske folk.
Det skete i en ti minutter lang samtale mellem rumstationen og et gymnasium i Katowice, der gennem et kommunikations-projekt med den internationale rumstation, kan være i kontakt med astronauterne.
Polen er stadig i chok
Selv om det polske samfund vågnede op til en mandag som så mange andre, så er polakkerne stadig chokeret over tabet af deres statsoverhoved, præsident Lech Kaczynski.
At ulykken netop skulle finde sted i nærheden af Katyn, er stadig overvældende og rystende i et historisk lys for polakkerne. For selv om skovene omkring byen Katyn ’kun’ var massegrav for cirka 4.000 af de mere end 22.000 polakker der blev myrdet, så er Katyn et begreb for polakkerne, og deres betegnelse for russernes udryddelse af den polske elite i 1940, der talte over 22.000 mennesker, hvoraf mindst 15.000 af dem var officerer i den polske hær.
De øvrige store samlede massegrave i ‘Katyn-sagen’ var i Kharkiv og Mednoye.
Man kender fortsat ikke til skæbnen for 4.000 af de højtstående polakker der forsvandt i Hviderusland. Dokumenter, der kan afsløre hvad der skete i Hviderusland, findes i Moskva, men er blandt de dokumenter som Rusland indtil nu har nægtet at udlevere.
Kø til præsidentpaladset
Den polske præsident ligger nu lit de parade i præsidentpaladset, og mandagen igennem var der lange køer og trafikkaos omkring det polske præsidentpalads, fortæller vores udsendte Martin Bager.
Men trods sorgen og tabet for de efterladte, så går livet videre i Polen.
Katyn formand blev hjemme
Det var held i uheld for fredag for Zarnoch Ewa Gruner, der er formand for sammenslutningen af ofrene for Katyn. Han skulle have været med i flyet til mindehøjtideligheden i Katyn, sammen med den polske præsident, men meldte fra i sidste øjeblik fordi han blev syg.
– Det er anden gang Katyn forsøger at tage livet af mig. Da jeg sidst var i Katyn for at se massegravene, blev jeg også meget syg, sagde Zarnoch Ewa Gruner til det polske dagblad Rzeczpospolita.
Polsk leder før dræbt ved flystyrt
Det er ikke første gang, at et polsk statsoverhoveder mister livet i en flyulykke. Sidst havde det også en sammenhæng med Katyn, selvom flyet styrtede ned efter starten i Gibraltar.
Det var den daværende polske eksilregeringsleder, general Wladyslaw Sikorski, der styrtede ned den 4. juli 1943, ligesom flyet var lettet fra landingsbanen.
De fleste ombordværende blev dræbt. Sikorski blev 62 år gammel.
Sikorski stod i spidsen for at genoprette forholdet mellem Polen og Sovjetunionen under Anden Verdenskrig, selvom Stalin og Hitler havde samarbejdet om angrebet på Polen.
Krav om undersøgelse af Katyn
Men da de første Katyn-grave blev opdaget i april 1943 krævede Sikorski, at det internationale Røde Kors skulle undersøge Katyn-sagen til bunds. Det betød, at Stalin ophævede de diplomatiske forbindelser med den polske eksilregering i London, og oprettede en regering i Lublin som han kontrollerede, og fandt legitimitet i med et valg, hvor der blev fusket med resultatet.
De nøjagtige omstændigheder omkring Sikorskis død er aldrig blevet undersøgt, og mange var – og er – af den opfattelse, at det måtte være Stalin der stod bag.
Motivet var klart nok. Katyn mordene skete på Stalins personlige ordre (5. marts 1940) og da han døde (5. marts 1953) præcis 13 år efter han gav ordren – var han overbevist om, at det var lykkedes ham at give Hitler-tyskland skylden.
Det er ikke uden grund, at Katyn er et åbent sår i det polsk-russiske forhold.
