Konflikterne mellem EU og Polen spidser til

EU og Polen er i åben strid om de demokratiske forhold i landet. Krigen fortsætter på uformindsket styrke, og i den kommende uge kommer EU-kommissionens næstformand Vera Jourova til Polen i et forsøg på at redde trådene ud. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polens udenrigsministerium havde lørdag EU-Kommissionens repræsentant i landet til skideballe, efter at hans talsmand havde udtrykt bekymring over at Polens regering har tilsidesat en Højesterets afgørelse.

LÆS  Europa-kommissionen frigiver flere euro til Polen

Konflikten mellem Polen og EU om de demokratiske principper, eskalerede natten til lørdag, da viceudenrigsminister Pawel Jablonski på Twitter, indkaldte EU’s højeste repræsentant i Warszawa til samtale lørdag.

Reaktionen på Twitter kommer efter, at Christian Wigand, der er talsmand for EU-Kommissionen fredag sagde, at Kommissionen er “meget bekymret” over demokratiet i Polen, efter at regeringen afviste en Højesteretsafgørelse. EU-repræsentanten i Polen satte også stort spørgsmålstegn ved legitimiteten af den særlige polske forfatningsdomstol, der styres af de dommere, der er indsat af politikerne.

LÆS  EU vil straffe Polens regering med dagbøder

Viceudenrigsminister: Uacceptabel

Polens udenrigsministerium betegner udtalelsen som ”uacceptabel”, og havde lørdag en samtale med EU-repræsentationen i Warszawa. Men det gik ikke, som den polske viceudenrigsminister havde tænkt.

LÆS  Europa-kommissionen frigiver flere euro til Polen

– EU er et lovgivningsfællesskab og kan ikke passivt se på trusler mod dommere, sagde Marek Prawda, leder af kommissionens kontor i Polen til journalister efter mødet, der varede under 30 minutter. Han sagde, at diskussionen var konstruktiv og involverede også detaljerne om den kommende uges besøg af EU-Kommissionens næstformand Vera Jourova.

EU i Warszawa

Jourova mødes tirsdag med polske regeringsembedsmænd, formændene for parlamentets to kamre, højesteretspræsidenten Malgorzata Gersdorf og ombudsmand Adam Bodnar i Warszawa.

– Der er uenighed i Europa om grænserne for hvad EU-institutionerne skal blande sig i; vi mener, at retsvæsenet er et nationalt ansvarsområde, siger den polske vicestatsminister Jaroslaw Gowin til Radio RMF lørdag.

LÆS  Nye afsløringer om Kaczynski-misbrug af statens fly

– Efter vores mening, går Europa-Kommissionen langt ud over Lissabon-traktaten, siger vicestatsministeren.

LÆS  Ny dom mod Polen fra Menneskerettigheds domstolen

Kaczynski blokade

Det var netop den traktat, der var ved at kuldsejle, da den daværende polske præsident Lech Kaczynski på trods af parlamentets og regeringens beslutning om at tiltræde traktaten, nægtede at skrive under. Efter konkrete trusler om sanktioner, og efter voldsomme udenlandske reaktioner, skrev den daværende præsident dog endelig under efter lang tids udmattelseskrig.

Polexit?

Polens nuværende regering, under ledelse af Jaroslaw Kaczynski, fortsætter en kurs, det gør det umuligt fortsat at være medlem af EU. EU-Kommissionen har sendt flere sager afsted til EU-domstolen som hastesager, med opfordring til at få stoppet de nye love, indtil alle forhold er kortlagt.

LÆS  Første person med corona-virus i Polen

Følger Polen ikke EU-domstolen, kan det udløse store dagbøder. Sidste gang, at dette magtmiddel blev taget i brug, var mod Polens ledelse, da man ulovligt fældede en UNESCO-beskyttet urskov, der har stor betydning for dyre- og plante-livet i det østlige Polen. Da dagbøderne blev til virkelighed, stoppede træfældningerne.

LÆS  Kæmpe bøde til Polen fra EU-domstolen

Nye dramaer venter i den kommende uge mellem EU og Polen, der ikke kan fortsætte med at opretholde sit EU-medlemskab, hvis regeringen tvinger de ny love igennem.