WARSZAWA: Indenfor de seneste fire uger, er syv rejsebureauer og et flyselskab gået konkurs i Polen.
Polakkerne finder selv deres rejser, skulle man tro. Denne sommer har i al fald betydet konkurser på stribe i rejsebranchen i Polen, til trods for at der er optimisme og vækst i Polen.
Strandede gæster
Rejsebureauet Aquamaris har netop indgivet konkursbegæring, og det er dermed det syvende siden begyndelse af juli. Selskabet har efterladt 600 polske feriegæster i Bulgarien, Kreta og Egypten.
Mandag gik Travel Elektra konkurs, og i juli var det bl.a. selskaberne Alba Tour og Africano Travel der måtte give op.
Nyt flyselskab
Det nye polske lavprisflyselskab OLT Express, meddelte fornylig at de stoppede aktiviteterne, og i denne uge gik selskabet konkurs.
To ugers ekstra ferie
De polske myndigheder regner med, at der kan gå op til to uger, før de konkursramte feriegæster alle er tilbage i Polen.