Korruptionen er øget markant under Kaczynski

korruptionen i Polen
Korruption, kammerateri og ansættelser til seksuelle formål, har præget Kaczynski-regeringen siden den kom til magten i 2015. Store pengebeløb er også blevet misbrugt under corona-pandemien til regeringsmedlemmers venner og familie. Det viser Transparency International årlige opgørelse, der peger på den kritisable retslige forhold i Polen under Kaczynski-regeringen. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.

WARSZAWA: Siden Kaczynski-regeringen kom til magten for godt fem år siden, er korruptionen i Polen steget markant og historisk, oplyser Transparency International.


stop fordomme polske

Korruptionen er historisk høj i Polen. Det viser den årlige rapport fra Transparency International (TI), der netop er udkommet.

Polen som Botswana

Da Jaroslaw Kaczynskis regering kom til magten i 2015, var Polen nummer 29 ud af 180 lande i at have mindst korruption. I den nye rapport er Polen styrtdykket i rangering af korruptionen til en plads som nummer 45. Dvs. at der i Kaczynskis Polen nu er mere korruption end der er i lande som Costa Rica og Botswana.

Polen og korruptionen

Polens placering i TI ranking liste fra 2012-2020:

2012                 41
2013                 38
2014                 36
2015                 29
2016                 29
2017                 36
2018                 36
2019                 41
2020                 45

Retsstaten og korruptionen

Forfatterne til årets Transparency International oversigt over korruption, nævner direkte Polen som det sorte får i EU. I rapporten heddet det blandt andet, at udhulingen af retsstatsprincippet, domstolenes uafhængighed og det manglende demokrati, er faktorer der giver gode vækstmuligheder for korruptionen.

LÆS OGSÅ: Polens skjulte korruption/ANALYSE (engelsk)

Justitsministeren og korruptionen

Polens regering har gentagne gange været anklaget for korruption og kammerateri, men da anklagemyndigheden kontrolleres af justitsministeren, bliver ingen anklaget i disse sager. Da der sidste år var regeringskrise i Polen, havde justitsministeren truet med at forlade regeringen. Men polske medier skrev dengang, at han undlod, fordi det vil koste ham personligt og hans familie, en masse penge og goder, som de modtog i kraft af ministerens position. Det er også samme minister, som sammen med danske Morten Messerschmidt, er hovedmistænkt i MELD-sagen om fusk med EU-midler.

Langt mere korruption i Ukraine

Selv om Polen er på en historisk bundposition for korruptionen i landet med en plads som nummer 43, så er der stadig langt til nabolandet Ukraine. Her har korruptionen også fået bedre vækstmuligheder, og det betyder at Ukraine nu er på en plads som nummer 117. I nærområdet kun overgået af Rusland, der er nummer 129. I Polens naboland Tjekkiet er det også værre med korruptionen end i det polske. Tjekkiet er nummer 49 på TI-listen. Tyskland er nummer 9 og Estland nummer 17. Se hele listen herunder.

Danmark øverst – Somalia nederst

TI-listen toppes af Danmark og New Zealand. Bundplaceringen – som nummer 180 – deles mellem Somalia og Sydsudan.

EKSTERNT LINK: Korruptionen i 180 lande – 2020