Kovending: Præsident støtter alligevel kandidat

Polens præsident Andrzej Duda er ude i en sand kovending, efter at han tidligere har meddelt at det ville være upassende hvis han støtter en af kandidaterne som hans afløser. Det gør han nu. På billedet ses han sammen med parlamentsformanden Szymon Holownia. Foto: Piotr Molecki/Sejmen.

LODZ: Polens præsident er ude i en sand kovending, efter at han alligevel har besluttet sig for at støtte en kandidat som hans afløser.


Polens præsident Andrzej Duda er ude i en regulær kovending. Præsidenten har i løbet af valgkampen forud for præsidentvalget den 18. maj nægtet at støtte nogen kandidater.

Sidste år sagde Andrzej Duda, at når han er præsident, så vil det være upassende for ham at støtte nogen af kandidaterne. Men søndag kom en regulær kovending.

(Fortsættes under)

Førende præsidentkandidat styrtdykker i ny måling

Præsidenten anbefaler nu – ikke overraskende – den uafhængige kandidat Karol Nawrocki, der støttes af oppositionspartiet Lov og Retfærdighed (PiS). Duda blev selv opstillet af PiS i 2015, da han overraskende vandt præsidentvalget. Duda kan ikke genvælges, da en polsk præsident kun kan sidde i to perioder af fem år.

Kovending

På et valgmøde i Lodz søndag sagde præsidenten:

– Jeg, Andrzej Duda, der har samme rettigheder som dig til at gå til disse valg og stemme, vil stemme på Karol Nawrocki ved disse valg. Jeg gør det, fordi jeg tror, ​​at han er en mand, der vil stræbe efter at gøre alt for at gøre Polen til en ærlig og stærk stat.

– Ærligheden skal vinde, og ikke Tusk-regeringens kynisme…. Gå ud og støt. Vi skal vinde. Et frit og retfærdigt Polen skal vinde. Længe leve Polen, sagde Duda ifølge det polske nyhedsbureau PAP.

(Fortsættes under)

Præsidentvalg: Seneste måling med overraskelse

Blokere for lovgivning

Siden PiS mistede magten i december 2023, har Duda været en højrøstet modstander af den nye regering, en mere liberal koalition ledet af den tidligere polske statsminister og EU-præsident Donald Tusk. Præsidenten har brugt sine beføjelser som præsident til at blokere væsentlige dele af Tusk-regeringens og parlamentets beslutninger.

I samtlige målinger fører Warszawa borgmester og næstformand i regeringspartiet Borgernes Platform (PO) Rafal Trzaskowski over de øvrige kandidater. Han spås i alle målinger til at vinde i både første og anden valgrunde – 18. maj og 1. juni, selv om opbakning i seneste målinger er faldende. Udsvingene i målingerne kan være store, og i Polen er intet afgjort, før stemmerne er talt op. Der er 13 kandidater til præsidentvalget.

Kandidater til det polske præsidentvalg 2025

Støt frie medier – begyndt med polennu.dk. Vi har ikke bygget en betalingsmur omkring vores indhold. Det er et valg vi har truffet, fordi vi gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, kan du gøre det ved at donere os et beløb.

Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem 100,00 –  200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00

Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.

Annoncørbetalt indhold i Danmarks førende medie om Polen