Kræver at Rusland udleverer flyvrag fra Smolensk

Jaroslaw_Kaczynski_genvalgt_polennu

Den afdøde præsidents tvillingbror, Jaroslaw Kaczynski, tager opstilling hver måned den 10. foran præsidentpaladset i Warszawa, med krav om en ny undersøgelse af Smolensk ulykken der kostede hans bror og 95 andre livet. Foto: Maja Giannoccaro, MAJA G/polennu.dk.


WARZAWA: Polen kræver nu igen, at Rusland udleverer vraget af den polske præsidents fly, der styrtede ned for snart fem år siden.


Polen har nu officielt anmodet Rusland om en skriftlig redegørelse for, hvorfor de endnu ikke har fået en dato for hvornår vraget af præsidentens fly der startede ned i Smolensk for snart fem år siden, bliver returneret til Polen.

Smolensk vraget

På den baggrund har de russiske myndigheder lovet et skriftligt svar i slutningen af marts, siger højtstående polske diplomater til Polsk Radio.

96 omkom

Præsidents fly med præsident Lech Kaczynski og 95 andre om bord, styrtede ned i tæt tåge ved Smolensk i Rusland den 10. april 2010. Alle ombordværende omkom, og det er en af de største polske tragedier i nyere tid.

Konspiration

Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) – det største oppositionsparti i Polen, hvor den afdøde præsident kom fra, mener ikke at der var tale om en ulykke, som de officielle russiske og polske reporter ellers fastslår. Partiet kræver en ny uvildig undersøgelse, og demonstrere hver måned den 10. foran præsidentpaladset i Warszawa, for at få Smolensk-ulykken undersøgt påny. Demonstranter tror ikke på de officielle rapporter.