Kræver mere hjælp til Ukraine og flere sanktioner mod Rusland

Polen Rusland EU sanktioner
Polens statsminister Mateusz Morawiecki.

BRUXELLES: Polen kræver mere hjælp til Ukraine og flere sanktioner mod Rusland til EU-topmødet mandag og tirsdag, oplyser statsministeriet.

LÆS  Ukraines og Polens elnet vil blive forbundet i år

Polen kræver flere sanktioner mod Rusland, og mere hjælp til Ukraine. Det oplyser den polske statsminister Mateusz Morawiecki ved ankomsten til EU-topmødet i Bruxelles mandag eftermiddag. EU stats-og regeringscheferne mødes i Bruxelles mandag og tirsdag.

Den polske regerings talsmand Piotr Müller sagde på et pressemøde inden afrejsen, at Polen vil presse på for at EU vedtager den sjette runde af sanktioner mod Rusland på grund af krigen i Ukraine.

Ukraine præsident online

Ukraines præsident Volodymyr Zelensky vil tale på EU-topmødet via et videolink. På mødet skal stats- og regeringscheferne fra EU-medlemslandene også tale om forsvar, energi og fødevaresikkerhed, oplyser embedsmænd.

EU-støtte til Ukraine

Under topmødet i Bruxelles forventes EU-ledere at blive enige om yderligere humanitær, finansiel, politisk og militær støtte til Polens krigshærgede østlige nabo, sagde talsmanden.

Müller sagde også, at Polen bifalder EU’s planer om genopbygningen af Ukraine og opfordrede indtrængende til, at det sker så hurtigt som muligt. På EU-topmødet forventes landene at godkende en lånepakke på 9 milliarder euro ​​til den ukrainske regering.

Fødevare sikkerhed

Müller sagde endvidere, at Polen støtter planerne om at hjælpe Ukraine med at eksportere fødevarer over land – på bil og jernbane. Det sker efter, at Rusland blokerer Ukraines havne ved Sortehavet, skriver PAP.

– Vi støtter især Ukraines fødevareeksport gennem Østersøen, Sortehavet og Adriaterhavet, sagde Müller på pressemødet, med henvisning til De Tre Have samarbejdet i Central- og Østeuropa.

LÆS  IAEA: Kraftige eksplosioner på atomkraftværk i Ukraine

Rusland invaderede Ukraine den 24. februar, og mandag er det den 96. dag i krigen.

 

LÆS  Statsminister i Berlin om krise med Hviderusland

Støt polennu.dk – engangsbeløb

Du kan betale med de mest anerkendte betalingsformer, når du vælger at støtte polennu.dk. Du kan give et engangsbeløb ved at trykke på et af beløbene, der sender dig videre til vores betalingsmodul.

DKK 100,00
DKK 200,00
DKK 500,00
DKK 1.000,00
DKK 5.000,00

Støt polennu.dk – fast månedligt beløb

Du kan også vælge at støtte os løbende, så du giver et bidrag hver måned, som du på et hvilket som helst tidspunkt kan fortryde igen.

DKK 50,00 pr. måned
DKK 100,00 pr. måned
DKK 200,00 pr. måned