
WARSZAWA: Kraftig kulde og sne skaber store trafikale problemer. Tog og fly er dagen igennem aflyst, og der er krisemøde om situationen.
Kraftig kulde og sne skaber store trafikale problemer i Polen. Voldsomt snefald har især ramt de nordlige og østlige egne af Polen, hvor der også er temperaturer på ned til 17 frostgrader. Warszawa er også hårdt ramt.
(Fortsættes under)
Krisemøde
Klokken 16.00 deltog regeringschefen Donald Tusk i et krisemøde om situationen med de særlige tjenester. Den kraftige nedbør fortsætter og mange tog er blevet aflyst. I formiddag var lufthavnen i Modlin lukket på grund af voldsomme snemængder. Myndighederne kæmper med at holde den vigtige motorvej S7 fri for sne, efter at der har været trafikpropper og ulykke dagen igennem.
Polens Meteorologiske institut (IMGW) har udsendt en niveau 3 advarsel om fortsat snefald.
Donald Tusk sagde inden krisemødet:
– Vi må bruge vores erfaringer. Vi må tage højde for de mest pessimistiske scenarier for tjenesterne for ikke at blive overraskede. På den ene side vil jeg gerne takke alle involverede i hjælpeoperationer, hvor vejret har blokeret biler og tog. Samtidig vil jeg gerne gøre jer opmærksomme på, at der aldrig er nok arbejde og mobilisering. Ingen må lades alene, sagde regeringschefen.
LINK: Vejrudsigt (IMGW)
(Fortsættes under)
Operation ALFA
På grund af kraftigt snefald har bystyret i Warszawa annonceret Operation ALFA. Det betyder, at samtlige 170 sneplove bliver indsat.
– Vinteren i byen er en krævende tid for mange tjenester og administratorer. Derfor appellerer vi til alle ansvarlige for veje, fortove og offentlige rum om at have fokus på sikkerheden, hedder det fra bystyret i Warszawa.
Snemængderne betyder også, at nogle grænseovergange til Tjekkiet er lukket for store køretøjer.



