Kraftig regn oversvømmer det sydvestlige Polen.


    KATOWICE: Efter flere dages hedebølge er vejret slået om i Polen, hvor kraftig regn har oversvømmet Slask Regionen.


    Togene blev indstillet flere steder i Slask Regionen mandag aften, skriver dagbladet Gazeta Wyborcza. Kraftig regn om eftermiddagen havde skabt oversvømmelser, så vandet nåede op over toghjulene. De berørte strækninger var togene fra Katowice til Bielsko-Biala og Oswiecim. Ti tog blev indstillet i tidsrummet fra kl. 19 til 22.

    Skoler lukket

    Her til morgen var der kraftige oversvømmelser i byerne Goczalkowic-Zdroj og Czechowice-Dziedzice, hvor gader og huse lå under vand, og skoler og gymnasier måtte lukke ifølge Gazeta. I Czechowice-Dziedzice stod hele centrum under vand inklusiv byens rådhus, og den kraftige regn ventes at forsætte i byen frem til tirsdag aften.

    To floder nåede over alarm-niveauet

    Den kraftige ren nåede natten til tirsdag til Malopolska Regionen, hvor to floder – Pradnik og Rudawie – gik over det niveau, hvor der slås oversvømmelses-alarm. Brandvæsnet rykkede ud i 355 tilfælde for at sikre flodbredderne. Byen Krakow blev også ramt, hvor flere huse fik kælderen oversvømmet.

    Efter sidste uges hedebølge er vejret slået om, og der ventes mere regn de kommende dage i Polen.