
OPDATERET: Borgerne i Krakows folkeafstemning om fyring af borgmesteren er nu godkendt. Valgdato bliver den 27. september.
Krakow-borgerne havde folkeafstemning om fyring af borgmester. Et flertal stemte for en udskiftning ved valget, den 24. maj. Men valgresultatet udløste klager, og nu har en appelret i Krakow netop godkendt folkeafstemningen, og afvist protesterne.
– Det er en endelig og bindende afgørelse. Der er ingen appelmulighed, siger dommer Tomasz Szymański, der er talsmand for appelretten i Krakow til det polske nyhedsbureau PAP.
Nu er det op til statsminister Donald Tusk at fastsætte en valgdato, så Krakow igen kan få en borgmester. OPDATERET: Valget bliver søndag den 27. september.
(Fortsættes under)
Markant utilfredshed
Den 24. maj stemte over 171.500 indbyggere i Krakow ved en folkeafstemning for at fjerne Aleksander Miszalski (KO) som borgmester. Kun 3.600 indbyggere ville beholde ham. I alt har over 176.000 indbyggere i Krakow stemt.
(Fortsættes under)
For at folkeafstemningen kunne være gyldig, skulle over 158.500 indbyggere deltage. Valgdeltagelsen var på 29,99 procent, og der skulle være minimum 26,98 procent for at valget er gyldigt.
(Fortsættes under)
Valgdato
Indtil en ny borgmester er valgt, vil Krakows nuværende viceborgmester, Stanisław Kracik, være midlertidig borgmester. Valget bliver gennemført 27. september, besluttede statsministeren i dag.

